HammerichEtLevnetsløb

204 scriptores rerum danicarum ; nu formede det sig tillige til en række billeder, som jeg håbede med tiden at få brug for i et større digt. Martensen pegede engang i en af vore sam taler på kampen mellem kristendom og hedenskab, den var, mente han, en god opgave for en nutidens digter, og de ord var faldne ved mig. Min hunger efter romantisk læsning søgte jeg føde for i lejebiblioteket, mens jeg kom mig, og læste løst og fast, til jeg var bleven mæt. Endog på un iversitets­ biblioteket, hvor jeg gik frit omkring og tog bøger selv, lånte jeg af det slags, og, jeg tilstår det, ikke altid mod a t give bevis. Jeg vilde næmlig ikke lade andre mærke, hvad det var for sager, jeg læste i. Men alt dagen efter stod de a tte r gærne på sin plads. På den måde gik et pa r uger, til jeg genvandt min helbred. Så m åtte jeg ind i teologien, hvor lidet tiltrækkende den end i sig selv tyktes mig, var en fast syssel mig dog ikke ukær oven på dette stemningsliv. Min b r o d e r Martin tråd te nu kækkere op, siden han var bleven student 1828; han var, som man véd, mere selskabsmand end jeg, talte bædre for sig, var fuld af livslyst og havde et elskværdigt væsen, der straks til­ trak andre. I vor fælles omgangskreds forekom det mig, jeg stod i skygge, og han samlede desuden en anden kreds om sig af yngre filologer. Zeuthen skaffede ham adgang til Sibberns hus. Dygtig latiner som han var — han stod K rarup langt nærmere end jeg — prøvede han til sidst sine kræfter på en filologisk prisopgave og vandt accessit. Så godt jeg kan det, må jeg se at oprede de under­ lige sammenslyngninger i m it v æ s e n . Jeg var pirrelig i alle måder og vranten, når et ønske ikke på stedet blev opfyldt, eller en stemning, som tit skete, på én