HammerichEtLevnetsløb

203 1 ilværelsens lønlige gru måtte gå igennem æven- tyret, hvori der var nok, mer end nok af allehånde sager: Alfer og dværge og store tusser og finske trold- mænd, Kullemanden, Palnatoke, skiløberen på Kulien, vampyrer, ånder og stjærneskud, Jøder, graverkarle og kirkegårde og rotter, som gnavede de dødes ben etc. etc. Slutningen vilde blive en åbenbarelse af Alfbjem, det tab te paradis, i aftnens gyldne skyer, hvor de modsæt­ ninger, jeg levede i, så skulde udsones. Man ser, det bele var gyselig vildt, hvad jeg drømte og digtede om som barn, gik igen i disse balft vågne feberdrømme, og kun i bovedtankegangen sporer man en smule den ældre alder. Men ju st dette giver et billede af min sygelige tilstand, derfor skal det få lov at stå her; for alvor tænkte jeg naturligvis ikke videre på noget af den art. En dag, da jeg var lidt klarere i hovedet, kom Ley til mig. Han boldt meget af mig og bar, efter a t vi er bievne gamle og grå, fortalt mig, hvor ban den gang kunde bede vor Herre, at vi måtte blive venner så længe vi levede. Han var også den eneste af min nærmeste omgangskreds, der gjorde alvor af dragelsen til det gamle Norden, så vi turde give os i kast selv med sproget og sagaerne. Der gærede ikke lidet i ham, men han styrede lige løs på sit mål, Grundtvig, og kunde gå yderligt i sine påstande. Gennemtænke noget fra grunden af og lægge det fræm, var ikke hans sag, han blev kort for hovedet, når man ikke straks forstod ham. På mig virkede en sam tale med ham desuagtet altid vækkende; mens han, efter vane, vandrede op og ned og uklart, springende udtalte sig, var der noget i mig, som skød spirer. Således også nu, da ban kom til mig. Vi talede om forholdet mellem olddansk og oldnorsk eller islandsk, og jeg tog dette spørgsmål en kort tid op på ny. Ligeså det om hedenold. Ansgars liv havde jeg bragt mig historisk nær ved studier af kildeskrifterne i