HammerichEtLevnetsløb

202 dæmonsk vild, liavde tag et mig hélt; „Meister M artin“, „Elixiere des Teufels“ havde jeg slugt. Ved denne tid var mæslinger en omgangssyge, min broder lå af dem, og også jeg m åtte lægge mig. Sygdommen var ikke farlig, den tvang im idlertid til stilhed og sysselløshed. Så indfandt de f a n t a s t i s k - d i g t e r s k e s t e m n i n g e r sig selvbudne, især når jeg egenlig skulde døse hen efter bordet på min seng i halvmørke, omskanset af skærm­ b ræ tte r; halft lå jeg da i dvale og halft i vågne drømme. Det var m est en efterklang efter Novalis og Hoff- mann, koffmahnske skikkelser dæmrede fræm som i en tåge. „Ha, hvo der fløj afsted på vindens vinger,“ kunde det a tte r og a tte r synge inde i mig; jeg famlede efter ord til at fastholde denne stemning i et fantastisk digt, og fandt dem ikke. Også en sang af Gothe fulgte mig s ta d ig t: D ort oben auf jenem Bei’ge da steh.’ ich tausendm al, P å et æventyr i samme fantastiske stil grundede jeg længe, det skulde hede „Æventyret på Kulien“. Jeg vilde heri skildre min indre tilstand, hvor jeg ikke kunde få fat på det re tte midtpunkt, mit egenlige jeg, og der­ for ravede som i en rus, snart hid og snart did. Teo­ logien, hin tids teologi, som jeg måtte igennem, skulde fræmtræde under billeder hentede fra det døde stenrige med dets troldeverden, poesien under billeder fra det letbevægede, uendelige hav, havfruer, undiner. Lyst til det ene skulde i mig kæmpe med ulyst til det andet, men hvile kunde jeg ikke finde nogensteds og tu rde ikke hengive mig hélt til noget. Derfor stirrede jeg så tankeløst ud i luften og tab te mig i øjeblikkets nydelse. Alt dette skulde skildres. an meinem Stabe gebogen, und schau hinab in das Thal.