HammerichEtLevnetsløb

300 Som maler sluttede han sig til Eckersberg og den skole, der i vore dage ha r givet dansk kunst et eget præg og netop nu var i sin vorden. Kun naturen, den rene na tu r kændte han for sin lærerinde, og hvor idealsk hans sind end i grunden var, kunde han dog udtrykke sig, som var han en fjende af idealiteten. Vi stødte i førstningen sammen derom, siden læ rte vi a t forstå hin­ anden hædre. Med professor Müller ved akademiet, hans gamle lærer, havde han b rud t og gik sin egen vej. Til noget større arbejde havde han næppe ævner, det vilde ikke re t samle sig for ham, men mesterlige studier og skitser har han m alet, dermed hang hans stue fuld. Omgangen med ham vakte på ny min lyst til t e g n i n g , nu dog af landskaber og til begyndelse efter hans for­ tegninger. Scheuermann kom også i København til os og bad os igen hjem til sin moder. Jeg holdt mig im idlertid tilbage, indtil jeg en gang havde lån t ham en bog; den havde han bedet mig afhente på moderens bopæl. En sommerefterm iddag ringede jeg på i stuen i Kvæsthus­ gade i den zinnske gård. En ung, slankt bygget dame i lyseblå kjole lukkede op, en af hans søstre, frøken J u l i e . Det lyse hår hang ned i rige lokker, og smal var hun om midje, så man næsten kunde spænde om den; hendes væsen var usædvanlig tækkeligt og fore­ kommende. Hun hentede bogen, det gjorde hende ondt, føjede hun undseligt til, hun ikke kunde byde mig ind, „men min moder er lige gået u d “. Jeg bukkede og fjærnede mig, ingen af os anede, hvad dette møde skulde blive indledning til. Senere fik min broder og jeg formelig indbydelse til en aften hos fru Scheuermann. Vi kom dér i huset nu og da, hele familjen var musikalsk, og det var en sand nydelse at sidde og høre på. Frøken Julie spillede udmærket, og talede hun, lagde hun sin sjæl i hvert ord; hun var den gang i den første vækkelses tid,