HammerichEtLevnetsløb

199 Jeg nedskrev straks denne drøm, den svarer ju st ikke til de virkelige forhold, men farver er der i den. I Søllerød, første år vi lå der, lærte jeg at kænde landskabsmaler Karl S c h e u e rm a n n , som havde et kammer i samme hus. Det var et højt, smukt menneske, adskillige år ældre end jeg, en elskelig, ren, trofast sjæl, som Laurent, der ofrede sig for andre; kun var hans sind tungere og tilbøjeligt til det sværmerske. Dette øje så som ud fra en anden verden. Allerede i sin tidlige ungdom blev han, under omgangen med en gammel, kristeligsindet major, greben af troen, uimod­ ståeligt greben; moderen stod hårdt imod, men hvor eftergivende han end ellers var, her var han den faste og lod sig ikke rokke. Skønt han var opdragen i selskabslivet og havde talenter, der kunde gøre sig gældende — han spillede på violin og havde en ikke ringe medfødt vittighed —, tra k han sig dog hélt tilbage fra det. Var han nødt til at vise sig, så man ham gærne i et hjørne af stuen i ivrig sam tale om den ting, der var ham den dyrebareste, livet i Gud. Han levede for sin kunst og omgangen med alvorlige Kristne. Gå omkring i husene, også hos folk af den lavere stand, vække og trøste og læge sjæle: det var hans lyst. Hans krav til livet var ikke store, en lille arv gjorde ham uafhængig, så kunde han følge sin indre trang. Jeg tra f ham første gang en aftenstund, og det varede ikke længe, inden vi var i ivrig samtale om stjærnehimlen og kundskabens træ i paradis. Jeg for­ stod ham ikke ret, det kristeligt dybe i hans tankegang var ikke altid parret med klarhed, men han talede med en ild og ånd, som gjorde sin virkning, og med en kundskab til bibelen og Luthers skrifter, som over­ raskede. Også han elskede Grundtvig, så blev vi let venner. Og han var mig gennem hele sit liv en trofast ven og broder, opofrende som kun få.