HammerichEtLevnetsløb

198 Min naturfølelse h a r mere end én gang i d r ø m m e flyttet mig hen til fjærne lande. Jeg har levet i Vest­ indien under den sydblå himmel, ved det dejligste hav. mellem sukkermarker og palmer og mægtige blom ster; overalt fuldt af fugle, hvis fjedre havde en æventyrlig pragt. Men den mest levende drøm havde jeg den gang, og det om Norge, efter så mange år står den endnu lyslevende for mig. Vi landsteg, drøm te jeg, ved bryggen i K ristiania, hvor to høje forsvarsmure skød ud i bugten, den danske kyst lå kun i en mils afstand. „De mure er til værn mod vore fjender der ovre,“ sagde en norsk student; noget nedslået over en sådan hilsen svarede jeg: „men vi ha r dog aldrig kaldt Normænd for fjender.“ Liv­ vagten tra k op, smækre, høje folk, stadshauptmanden stod og drejede på sit mundskæg, sto lt over a t have rang med kap tajner i hæ ren; en lille, kæløjet sangerinde, frøken Ahrensdorf, vimsede om. S tatsråd Treschows modtog os på bryggen med et kys, og min fader studsede, da han spurgte, hvorledes dr. Henderson, faders engelske ven, havde det. K ristiania lå på en bakke, og i ko rt afstand rejste åsene sig. Straks skred min broder og jeg og den norske student til bjærgvandringen, men den blev os tung, mange steder m åtte man klamre sig fast både med hænder og fødder. F ø rst oppe, hvor der ingen skov grode og folk sad i græsset og spiste aftensmad, tråd te stenmassen fræm i al mægtighed, med skarpe k a n te r ; og herfra så man ud over endnu højere skovklædte fjældrygge. Jeg kom til a t tænke på Sandbjærg ved Søllerød, som man også skimtede i det fjærne, kun var alt naturligvis langt højere, stejlere, vildere. „Se her,“ sagde jeg, „her kommer da stenen en gang til syne for advor!“ Min broder lo: „det er da ikke en sten, du prim er nok, det er jo selve klippen!“