HammerichEtLevnetsløb

197 skovduens kurren, vinden, der viftede i blomsterne, de glimrende sommerfugle, myggenes og andre insekters summen, der lød som en eneste lang, dirrende orgeltone, tuen med myrer i al deres travlhed, det grønlige halvlys og solglimtet inde mellem træerne, af og til en rovfugls skrig, rævens sagte fjed i løvet. Jeg kunde også gå længer ind i skoven, hen til en af småsøerne. Dens strande rejste sig stejlt, klædte med birk og gran, og boldt vinden b o rte ; kun nu og da bævede vandet sig som et bryst, der ånder. Vandspejlet var vidunderlig klart, søen dyb, og alligevel kunde man se igennem den, ned til bunden, hvor småfisk boltrede sig og „legede med sin finne“. Hvor var her ikke ensomt og drømmende stille! Den store Pan åbnede sine løn­ domme og hviskede til mig gennem naturens tusind sagte røster. Det rislede og hvislede og klingede som klang af klokker i det fjærne, jeg var nær ved at blive „elve­ skud t“. Søllerød-egnen, den gang kun lidet dyrket, havde noget ved sig af et bjærgland, især hen ad Højbjærg og Sandbjærg til. Her er udstrakte barskove op og ned, og midt i dem de stille småsøer, sømme steder et hélt broget tæppe af mos og bær, jordbær, tyttebær, blåbær, brombær, ligesom i den smålandske skov. Her er svære banker, birkelunde, dalstrøg, lyngmarker, fulde af snoge, kratgroet mose efter mose, den gang også sten ved sten. Det så ud som et stykke Urdanmark, endnu ikke røddet for ploven. I disse omgivelser, hvor kun den faste sten fattedes, kunde jeg blive greben af læ n g s e l efter en ægte b j æ r g e g n i Norge eller Sverige, efter fjældet med lier og lurklang og fossedur og mangfoldig genlyd inde mellem bakkerne. Det var den vilde storhed, jeg søgte, mæt af alle de idylliske indtryk, Danmark er så rigt på. Som en formelig hunger efter den overfaldt længslen mig, og drømmen måtte bøde på, hvad virkeligheden ikke undte mig.