HammerichEtLevnetsløb

195 huset for en meget dannet familje i Hamborg, set ikke så lidt og opfattet det med skarpt øje for næstens lyder; alt det kunde hun nu fortælle om med liv og lyst. Fortæ llingen formede sig ligesom til en række små- noveller, og af og til skimtede en kærlighedshistorie igennem, som hun havde haft; det gjorde hende interessant. E ller jeg gik ud alene med en bog, satte mig hen i det fri, tit på en af vore blomstrende markgrøfter, og læste dér. En St. Hans-dag var jeg således på Dyre­ havsbakken med Oehlenschlågers St. Hans-aftenspil, mit yndlingsdigt; i disse omgivelser fik det dobbelt liv for mig. Sommerferien 1828 og de nærmest følgende år til­ bragte vi i S ø l l e r ø d eller omegnen, jomfru Prehn også, men det skulde altid lade, som tog hun med bare for vor skyld: „for ellers sad jeg helst hjemme,“ sagde hun, „det stille husliv er nu min n a tu r!“ Her blev der sejlet rund t på søen, sejl fandtes rigtignok ikke, så hjalp vi os med udslåede regnskærme. Om aftenen fiskede vi efter abo rrer og skaller, det gik lidt småt, og alligevel var det morsomt nok, en, som fiskede med, nuværende pastor v. Wylich, sørgede derfor. Man vil ikke let træffe en mand, så rig på indfald og anekdoter, det ene af­ løste det andet, så det kunde tit blive et helt fyrværkeri af vittigheder eller brandere. En gang, da jeg ytrede, han vel måtte være på alder med en mand, vi talte om, udbrød han : „å, hvor vil De dog hen? Hvis jeg og han var katte, kunde han være min bædstefader.“ Den anden var 3 år ældre. Og dette naturlige vid var forbundet med lige så megen dyb alvor og en hjærtelighed, man kan lede længe efter. Vor eftermiddag brugtes gærne til fodture i selskab med dem, der bode i hus med os, skiftevis etatsråd Thomsens og konferensråd Borne- manns. Vor værtinde, en stemplet lille madam, skaffede os unge mennesker megen morskab. Vi drillede hende ved 13*