HammerichEtLevnetsløb

194 museerne i hele Evropa. Thomsen, en ven af fader, modtog mig altid her inde med mere end sin alminde­ lige artighed. Det er ingen ra r ting på én gang a t blive hjemsøgt af forskellige ånder, selv om det er gode ånder. Jeg tørstede efter et almindeligt overblik over de spørgsmål, der stod for mig, efter et grundindtryk. Så ligger det i min n atu r endnu, når jeg finder mig over for et nyt æmne eller også nyt skrift; jeg kan formeligt lide af feher, inden jeg får det foreløbige indtryk og stemningen, der følger det. Fø rst da kan jeg give mig af med enkelthederne, og de skyde lid t efter lidt fræm fra for­ skellige sider ligesom iskrystallerne, tit langsomt nok, mens jeg lever i æmnet og gennemlever det. Man vil altså forstå min tilstand, jeg tørstede og tu rde ikke drikke. Men jeg tog mig sammen en stund med magt: først eksamen fra hånden! Og jeg havde godt af den lille selvovervindelse. Naturen var og er mig en uudtømmelig kilde til nydelser; blot en frodig vedbendranke og et stykke blå himmel er mig nok, og også storm og regn kan jeg bruge. Ingen smuk sommerdag gik derfor hen uden en udflugt, hvis jeg ellers kunde slå mig løs. Yi vandrede da ud til fods i Søndermarken, i egnen langs sundet; det nødvendige til et lille måltid førte vi med og en bog i lommen, gærne en af W alter Scotts romaner. Snart var jeg sammen med kamm erater, snart med min broder Martin, jomfru Prelm, der om sommeren gik med hamborgsk schåferhat, og etatsråd Thomsens døtre, „traverne“ kaldte Martin dem. Hun forelæste godt og viste sig i det hele ved sådanne lejligheder fra den elskværdigste side, n år vi kun tog os i vare for at gøre løjer med hende. I længere tid havde hun styret