HammerichEtLevnetsløb

193 lavere bænkede folk, der sjælden oversteg 6, 7 mand; de andre valgte plads, som det kunde træffe, og talte derfra. Men hvor mange ungdomstanker er her ikke fødte til verden, hvor mange vingede ord ikke skiftede og unge forfattere hængte in effigie! Laurents friske hjærtelighed forenede sig med dybsindet og den skarpe kritiske sans hos andre af vennerne. Jeg tænker altid med glæde på vort samliv i ideernes verden, kun én gang i livet er vi unge. Im idlertid havde et nyt historisk spørgsmål mældt sig, eller rette re sagt, det, der oprindeligt lå i min na­ tu r og bandt mig så fast til Norden, måtte komme fræm som livspørgsmål, idet jeg modnede til. Hvad er, spurgte jeg, særkændet for n o r d i s k å n d , i hvilket forhold står svensk til dansk og nordisk igen til tysk? Først mange års vedholdende studium kunde give det rette svar herpå, og pligten kaldte mig for øjeblikket andensteds hen. Hvad var der så a t gøre? Jo, tænkte jeg, i al hemme­ lighed kan man vel røre lidt ved det spørgsmål. Den gamle universitetsbibliotekar Bloch havde til­ lad t mig selv at søge mig bøgerne ud på b i b l i o t e k e t . Hvor mangen formiddag vandrede jeg nu ikke en stem­ ningsfuld gang op ad Rundetårns sneglesnoninger, hvor de mægtige runestene stod og ligesom vinkede ad mig, så ind i biblioteket, hen i krogen inderst til venstre, mig en usigeligt hyggelig krog. Der var i lange rækker fra loft til gulv nordisk-historiske skrifter opstillede, som skulde løse mig tusind gåder. Også rejsebeskrivelser greb jeg efter, dem havde jeg tidligt fået kærlighed til. Blot a t stå der, var en nydelse, og af og til at blade i en bog. Bag ved, i et eget værelse hang væggene fulde af lurer og våben, mens urner.og ringe, i guld eller brongse, stod rund t i skabene. Det var Nyerups og Thomsens samlinger, vuggen for oldnordisk m u s e u m , endnu så ringe og upåagtede, men siden mønstret for oldsags- 13