HammerichEtLevnetsløb

192 man i hine tider, hvis man ikke vilde leje en hel vogn. Grunde og modgrunde køres op, en halv time har gået hen med denne lydelige sagføring, og fruen ha r imens siddet tavs. Med ét udbryder hun: „jo, Bornemann, du skal g å!“ „Synes du det, moder,“ svarede han, „så vil jeg også gøre det,“ tog på stedet h a t og stok og travede af sted til København. En enkelt gang faldt han helt ud af folderne, når punchen næmlig kom på bordet. Ungdomsminder fra klubtiden levede da op, og han talede om P ram og om Bahbek, der kunde drikke dus selv med de yngste studen ter og sidde i deres kreds ved „det fyldte glas og sangens raske to n e r“. Derpå sang den gamle konferens­ råd selv med sære fagter og en gyselig stemme „jeg vandrer fra by og til by“, „hvi ro ser man så vore fædre“, eller andre gamle drikkeviser. „Ja fader,“ sagde den ældste af sønnerne, „nu er du rigtig fornøjet! E r det ikke sandt, hvad der står i visen? Således var vor daglige omgang, i mange måder vækkende og tiltalende, vi dannede en egen lille kreds for sig, til lykke dog ingen klike, dertil var vi for få og hver for sig for selvstændige. Når jeg genkalder mig hin „fagre ungdoms“ tid — 5, 6 år —, knytter den sig væsenligt til ét sted, som blev fællesmødestedet, det inderste af de to værelser, vi brødre havde på anden sal. Det var m un tert og solbart og vendte ud til slots­ pladsen, der nu ikke længer lå i ruiner. En sofa, et par stole, en læsepult var den hele synlige herlighed, og tobaksdampen hyllede den endda i tæ tte tåger. Borne­ mann tog gærne plads på den høje kontorstol, drejede sig rund t til højre og venstre og talede herfra til det Glæden er lig en tømmersvend, som på et væ rtshus m an finder, og som, idet han farer hen, kysser os øm t og forsvinder.“