HammerichEtLevnetsløb

191 N år Bornemann var til stede, faldt samtalen gærne på filosofiske eller æstetiske genstande, på teatret, som den gang stod i sin blomstring og var ham meget kært; vi andre kom der sjældnere. Tidens literære fræm- bringelser i alle retninger blev drøftede i alvor eller skæmt; modsigelseslysten kunde fare i os, og sarkasmer hørtes lige så ofte som grunde, små drillerier udeblev heller ikke. Martensen havde gjort meget nar ad ordet „liflig“. Så kom vi hændelsesvis over en lille vise, han havde skrevet ved en festlig lejlighed i en familjekreds, og i den stødte vi på det ord; han døde ikke i synden. Gothe skattede mine nye venner meget højt, for ham sværmede hele tiden, og jeg med dem; hans kolde, fornæmme, vantro livssyn skjulte sig halvvejs for mig. Ingemanns tid var nu omme, siden deres skånselløse kritik afslørede de svage sider i hans digtning. Derimod fik jeg ved dem blik for den ædle form hos Heiberg, skønt hans sprog, der virkede stærkt på Martensen, var mig for fuldt med fremmede ord. Hauchs „Bajazet og T ib er“ hilste vi alle med glæde som varsler om noget nyt. Ikke sjælden var vi til gengæld gæster i det borne- mannske hus. Her var fruen den ledende, også den ældste Bornemann; den mellemste af sønnerne, som ellers var meget talende, og den lille gamle konferens­ råd, en sand hædersmand, trådte en del tilbage. Den gamles overvejende dialektiske ævner havde ikke været til gavn for hans karaktérudvikling. Man fortæller om en juridisk student, der kom op til ham og traf ham i stærk sindsbevægelse gå op og ned ad gulvet. Konferens- råden vendte sig til ham : „kan De sige mig det? bør en fader i visse tilfælde give sin tilvoksende søn en på øret, eller bør og tør han det ikke?“ Selv har jeg en gang, da vi lå sammen på landet, været vidne til følgende optrin. Han vandrer, efter skik, op og ned i stuen og drøfter det spørgsmål, om han den dag skal gå til København eller ikke; ti gå måtte