HammerichEtLevnetsløb

190 Qa, ga g e sc hm au se t! L asst uns nicht rappelkøpfisch sein, w er n ich t m it hauset, der b leib ’ daheim ! E d ite, bibite, collegiales, p o st m ulta sæcula pocula nulla! Alt dette blev deklam eret og sunget med johansensk patos og hilstes med jubelråb. Ved disse sammenkomster blev naturligvis også sunget danske sange, især fædrelandssange „vift stolt på Kodans bølge“, „Danevang“ ; men tyske viser vilde den ene side, de ivrigste Danske, slet ikke tåle. Derimod stred nu Martensen, født i F lensborg og aldrig sønder- ligt ivrig for den nordiske sag, og desuden min broder og jeg, der ellers var ivrige nok. „Man kan vel,“ sagde vi, „synge en tysk sang, fordi man har et ærligt dansk h jæ rte.“ Det vilde de andre ikke gå ind på og kaldte os for spøg Germania; så hed et selskab af studen ter ved Sorø akademi, der rimeligvis kom fra Holsten eller Slesvig. Det er det første spor, jeg har oplevet, af den spænding mellem dansk og tysk, der blev så rig både på løftende og pinende minder. Underligt nok skulde min stilling den gang være mellem Tyskerne. Martensen bragte sin ven med, den ældste B o r n e - m a n n , hvis navn siden fik lige så god en klang i lov- kyndigheden, som Martensens i teologien; også han blev en daglig omgang for mig og min broder, der nu voksede til. Han var en af de skarpeste dialektikere, jeg har kændt, end ikke Martensen kunde hamle op med ham, dertil var han et vittigt hoved og spekulativt begavet. Om han end af og til kunde vise sig hoven og strids­ lysten, komme med sine kraftudtryk, så man helst i tide tra k sig tilbage, inden kampen blev for hæftig, holdt vi dog af ham, og jeg tror, han igen af os. Mangen søn­ dag efterm iddag spaserede vi ud med ham og Martensen, efter at de havde spist hos os.