GronnegadeKvarteret

62

Ligeoverfor „Valhalla" laa indtil for ca. 40 Aar siden, omtrent hvor nu Vesterbros Postkontor er, en lang, smal Beværtningshave med Lysthuse samt en lille C i­ garbutik ud mod Alleen. I den øverste Del af Haven var, med Ryggen op mod Dansesalonen »Colossæum" (det gamle „Rosenlund") paa Værnedamsvejen, en lav en­ etages Bygning med Veranda. Det var den saakaldte „Schweizerpavillon". Bygningen var opført paa en Grund, der sammen med de tilstødende Grundstykker i Tider­ nes Morgen havde tilhørt Københavns Kommune, men som ved en Fejl af den daværende Kæmner i sin Tid var blevet forglemt at opføre i Københavns Matrikul og saa ganske stille var gledet over til at komme til at tilhøre Frederiksberg Kommune. I Begyndelsen af det 19de Aarhundrede laa paa dette trekantede Areal, som nu bl. a. indtages af Biografteaterbygningen, Posthuset m. m. en Lystgaard, som ejedes af en Murmester Quist, og i denne Have, hvoraf Haven ved Schweizerpavillonen var en Rest, havde Ejeren ladet opstille Figuren fra det nedbrudte „Københavns Vartegn" fra Havfruegrunden ved Knippelsbro, og som forestillede „Leda med Sva­ nen«. Denne Figur er senere sporløst forsvundet, men det kunde jo tænkes, at den kunde ligge i Jorden i den endnu existerende Rest af Haven. Efter Quists Død blev Arealet udstykket, og paa Hjørnegrunden opførte Mekanikus Møller sit bekendte Voxkabinet, som bl. a. er omtalt af Jacob Davidsen, og som en skøn Dag brændte. Denne Brand gav Anledning til, at V. Rantzau skrev i en af sine Viser:

Det hele Møllerske Cabinet i Vejret gik som en Raket — og alle Figurerne, hver og en græd Taarer af Vox, som Potteben. I Schweizerpavillonen nær ku’ brændt en Sangerinde der, men da hun var fraværende — saa brændte — alene Klæ’erne.