GronnegadeKvarteret

63

Sæt den Ulykke nu var hændt, at Colossæum med var brændt, saa havde vi været om en Hals, hvor sku’ vi saa faaet en Trippevals?

Paa en anden af disse Grunde blev saa „Schweizer­ pavillonen" opført, og i Begyndelsen af 1860-erne var det „det Valentinske Selskab", som her residerede, og da optraadte den i sin Tid meget omtalte smukke og feterede Caroline Byrkel, der var tysk af Fødsel, men som ved et fleraarigt Ophold i England havde faaet en udmærket engelsk Accent, af hvilken Grund hun altid optraadte som Miss Byrkel. Dansk sang hun ogsaa, bl. a. en Sang af Fr. Henriksen, »Cupidos P il“ . Hun blev senere Restauratrice i København, dels paa Hj. af Set. Annæplads og Toldbodgade, dels paa en 1ste Sal paa Østergade Nr. 29. Den gentagne Gange anførte Historie om, at hun stærkt tilaars skulde have opnaaet Engagement hos V. Rantzau (som jo dog havde kendt hende i sin Tid) paa Grundlag af et Ungdomsfotografi, er vistnok temmelig apokryf. I Begyndelsen af 1880-erne ernærede hun sig som Blomsterkone i Hamborg, hvor hun gik rundt fra den ene Restaurant til den anden for at falbyde Blomster. Hun kom saaledes en Dag ind i Taubenstrasse hos en dansk Restauratør, den forhenværende Skuespiller Axel Muller (Broder til Fru Betty Nansens Fader, Teater­ direktør M.), og her traf en af hendes fordums Kolleger fra „Schweizerpavillonen“ hende, som han skildrer som en gammel, meget tarveligtklædt, grim Kone, der solgte Appelsiner og halvvisne Blomster. Det var den én Gang saa flotte og smukke Miss Caroline Byrkel. De optrædende Sangerinder var for en stor Del ellers de samme, som optraadte paa den modsatte Side af Alléen, men der var dog adskillige, som alene holdt sig til den mere beskedne „Schweizerpavillon“. Jeg kan saaledes nævne Tyrolerparret Helene og Valentin Cølln, Luise Altenburg (Tante til Nanna A.) samt den lille vævre Alma Ziegler, der senere blev gift med en C ir