GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

derede tider forfærdige / oc være tiltenkt her efter at hafve gode V in­ der til Vindues Bly at bruge; Til hvilcken Ende de skal besigtiges førend de maa brugis / oc med Stadens Stempel paa Raadhuuset Stemplis / paa det at de Vinduer de giør / kand være af bestandighed / Thi befindis det / at de icke hafver giort Vindue-Blyet sterck nock / eller oc icke Lod­ det det som det sig bør / da maa den som Arbeydet lader giøre / være berettiget til / at afkorte Glarmesteren den Tredie Deel af det hand til Arbeyds-Løn hafver betinget / med mindre de i saadan Tilfald / ander- ledis med hverandre kunde hafve accorderet.« Man vil heraf forstaa, at det var en ret farlig Sag ikke at levere or­ dentligt Arbejde, og dette var sikkert ogsaa godt nok fra nyt af. Men naar et Blyfelt først faar blot een knækket eller ituslaaet Rude, og denne skal flækkes ind, da er Styrken forsvunden fra Feltet. Man har nemlig ingen anden Maade at reparere paa for en firkantet Rudes Vedkom­ mende end ved med Blykniven at skære Blysprodsen op i to Hjørner

og derpaa bøje Blysprodsens Flanger til­ bage paa tre Sider. For saa at faa Flæk- glasset ned paa Plads er det nødvendigt, at dette skæres mindre end det oprindelige, og ved Igentilstrygningen af Blyet er Fel­ tet ikke blevet stærkere. Hvis der saa er gaaet to Glas, ja maaske endda tre ved Si­ den af hverandre, og Blysprodsen er ble­ ven bøjet eller maaske slaaet over, saa for- staar man, at der »samtidig indsættes jævn­ lig helt nye Vinduer« paa Københavns Slot. Glarmesteren kunde ikke vedblive at »for­ bedre« dem. Om Glarmestrene blev velhavende i de Tider? Nej, Glarmestrene rettede sig altid efter den første Sætning i Laugsartiklerne § 5, og det har de gjort til den Dag i Dag — der har aldrig været saa meget som en Halvmillionær i mit Fag. Hen imod 1800-Tallet var Glasskiverne voksede saaledes i Størrelse, at de fulgte udmærket med ind i Empiretiden med dens seksrudede Vinduesfag, Træsprodserne kom

Glarmesterhammer til Værkstedsbrug.

81