GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

gang i det under Christian den Fjerde. Nu skulde alle have Vinduer med blyindfattede Ruder, ja, om det saa var »Løgterne«, gav de Faget Arbejde i ikke ringe Grad. I Begyndelsen, da Blyfelterne afløste Trælemmene i Husene, blev de nye, kostbare Vinduer meget varsomt behandlede. De blev forsig­ tigt anbragt uden paa den i Muren anbragte Trækarm, og de kostbare Vinduer var naturligvis ikke oplukkelige. Det kom først senere, og da lavede man i Reglen ikke False i Rammerne, men notede Ramstyk- kerne og samlede dem uden om Blyfelterne. Denne Konstruktion holdt sig forbavsende længe, ogsaa efter at Fals og K it var kommen i Brug. Der er noget i Jost Ammans Billeder, som en Glarmester ikke kan undlade at lægge Mærke til. Det er den Omhyggelighed, hvormed han, saa snart man ser et Vindue paa hans Billeder, passer paa at faa de knæk­ kede Ruder med. Man faar her et levende Indtryk af deres Mangfol­ dighed. Naturligvis har dette Forhold været ganske tilsvarende hos os. Vel har der været noget at gøre med nyt Arbejde, men ogsaa dengang var det saadan, at Reparationsarbejde var det, der tog Arbejdstiden. Jeg kan ikke undlade at citere Bernhard Olsens Eksempel i hans herlige Artikel fra 1892 om »Glas og Bly i Vinduer«: »Prisen for en Rude og en Firkant i »gement« Glas var 1 Skilling og steg til 4 å 5 Sk. for fransk Glas. Beløbet var overkommeligt, men Mængden af de indsatte Ruder gjorde Billigheden illusorisk. I Køkkenet paa Københavns Slot slog man i 1673 i et halvt Aar 1732 spidse Ruder itu, i Ernst Gynthers Gemak 303, i Prins Jørgens 236, i Kongens Gemak 287 og i Dronningens 229, men samtidig indsattes jævnlig helt nye Vinduer. Helt galt var det efter den halvaarlige Vinduesvask, Glarmesteren »forbedrede« 87 Glas i Kon­ gens, 132 i Dronningens Vinduer«. Naar man sammenholder dette med Troels Lunds forskellige Beret­ ninger om Gilderne paa Byernes Raadhuse, hvor den største Fornøjelse for Gæsterne paa et vist Tidspunkt var at slaa Ruderne ud, saa forstaar man, at hele Tidsaanden hjalp med til at skaffe Glarmesteren Arbejde. Et Blyfelt er ellers en stærk Rude. Allerede i § 4 i Laugsartiklerne af 29. April 1684 var det fastsat, at Mesterstykket foruden »En Bibelske eller anden Historie, Ridset og Brændt paa Glas« skulde bestaa af »it dygtig stærk Vindue« og § 5 lyder saaledes: »Ingen Glarmester i Lauget maa nogen med ubillig Arbeyds Løn besverge / men hvis Arbeyd de sig paatager / enten det er af deris eget Glas / eller af dens som Vinduerne lader giøre / skal de til de foraccor-

8 0