GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

skafferne traadte tilbage, medens Mestrene raadslog, og indkaldtes noget efter tilligemed den anklagede Ehlers. Om han nu havde betænkt sig og vilde betale. Atter n e j! Saa faldt Dommen, der lød paa en Bøde af 10 Skilling. Svendene samledes igen og fik Meddelelse om Dommen. Nu var Ehlers nødt til at bøje sig. Han betalte Bøden oven i Købet med en Ekstrastraf, fordi han havde arbejdet udover 14 Dage uden at melde sig, og fordi han var traadt ind i Kredsen med Hatten paa. Var det let at ifalde Straf for en eller anden Forseelse, naar Svendene holdt Møde, var det ogsaa saa sin Sag at undgaa det, naar man fær­ dedes paa Gaden eller paa Arbejde. Det kom altid for Dagen, om de vedtagne Regler var overtraadt, enten man nu var gaaet uden Kappe, Kaarde eller Stok, eller man paa anden Maade havde gjort sig skyldig til Straf. 1765 straffes en Svend, fordi han havde købt Kirsebær paa Gaden. Galt var det naturligvis, naar man ikke ved given Lejlighed hjalp sin »Nebengeselle«. Det hændte 1726, at en Svend, der arbejdede hos en Enke, havde forlangt »Verbot« af samtlige Mestre og Svende, fordi en fremmed Mandsperson, der kom i Huset hos Enken, var kommen ind paa Værkstedet og havde villet sige Svendene, hvorledes de skulde arbejde. Da Svendene ikke havde villet lade sig sige af en fremmed Person, var der opstaaet en Ordveksling, og det var kommet til Strid, under hvilken den Fremmede havde trukket Kaarden og holdt den for Brystet af den klagende Svend. Denne havde imidlertid værget for sig, indtil Mesterinden var kommen og havde skilt Parterne ad. Under Kampen havde den angrebne Svends »Nebengeselle« imidlertid ikke taget hans Parti og hjulpet ham, hvoraf Følgen var bleven en Beslut­ ning om, at ingen maatte omgaas ham, før Sagen var ordnet. Det blev en Bøde paa 3 Mark. Straf ifaldt man ogsaa, hvis man efter at være bleven afskediget, igen gik i Arbejde hos samme Mester. Men heller ikke hos en anden maatte man tage Plads, inden vedkommende Svend havde været bortrejst i 1 y 2 Dag, en Bestemmelse, der uden Tvivl er truffen for at skaffe Plads for andre rejsende Svende, af hvilke der altid var Overflod. For »Amtspersoner« gjaldt den Regel, at de efter at være bleven afskedigede skulde rejse bort mindst % Aar, og hvis de kom igen, da gaa i Arbejde hos den Mester, de havde tjent før. 1763 havde en »Amtsperson« overtraadt denne Bestemmelse og derfor maattet bøde 2 Gange 2 Ugelønninger. Paa Forespørgsel, om 50