GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

I Møderne, der indlededes med Grussen, behandledes iøvrigt alle Sager, der vedrørte Svendene, navnlig de Forseelser mod Haandværks- brug, der kom frem, og især beskæftigede man sig med, om nogen Svend var blevet »geschimpft«, hvad der f. Eks. var Tilfældet, naar man blev anklaget uden at kunne tilbagevise Klagens Berettigelse, eller hvis man havde arbejdet for en Mester udenfor Lavet eller, hvad værre var, hos en Fusker. Svendene kunde idømme Bøder, og vilde vedkommende Svend ikke betale godvilligt, blev Sagen appelleret til »Amtet«, d. v. s. til Afgørelse af Mestre og Svende i Forening eller i allersidste Instans af Mestrene alene. Forhandlingerne i en saadan Amtsforsamling var ligesom hos Sven­ dene selv meget formfuldendte. — De foregik altid i Oldermandens Hus efter lovligt »Verbot«. For at give en Forestilling om en saadan Forsamling, skal her refe­ reres en enkelt Sag: 1699 var Svenden Max Ehlers bleven anklaget for, at han havde baa- ret Vinduer udenpaa Kappen, hvad der var forbudt. Vilde en Svend bære Vinduer, maatte de i hvert Fald ikke være større, end at de kunde skjules under Kappen. En saa alvorlig Overtrædelse af Skik og Brug maatte naturligvis straffes; der blev holdt Forsamling, og Synderen blev forespurgt, om han vilde lade sig straffe, men svarede nej. Saa blev han sendt udenfor, medens Svendene raadslog. Da han blev indkaldt og paany forespurgt, om han vilde lade sig straffe, svarede han imidlertid atter nej. Sagen blev derpaa udsat i 14 Dage for paany at optages, men den Anklagede mødte da ikke. Saa var der ikke andet at gøre, end at appellere Sagen for Mestrene, hvad ogsaa skete, idet Svendene erklærede, at de ikke vilde have noget med ham at gøre, indtil han havde klaret for sig. Da Mestrene kom sammen, vilde de imidlertid ikke dømme i Sagen; Sven­ dene kunde selv straffe den Anklagede, hvis de vilde. — Svendene holdt da paany Møde og vedtog, at Mestrene maatte dømme. Ved et »Ver­ bot« sammenkaldtes da samtlige Mestre og Svende. Bøsseskafferne ind­ kaldtes for Mestrene, men disse nægtede paany at dømme og gav »Ver- botpengene« tilbage. — Svendene raadslog og vedblev at udtale, at »die günstigen Gesellen« ikke fandt det Ret, at Mestrene ikke vilde dømme. Ehlers blev indkaldt for Forsamlingen og spurgt, om han vilde betale Bøde. Han nægtede igen. Saa maatte Svendene atter til Mestrene. Bøsse­ 4 49