GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

han nu vel kunde gaa i Arbejde, svarede Svendene nej, han skulde rejse. Ingen blev straffet, fordi de skulde overtræde, hvad der var Skik, men for at de ikke skulde gøre det. Om de da vilde drive ham fra Staden? De skulde huske, at dette var en kongelig Residens, hvor den Slags Regler ikke gjaldt. Svendenes Afgørelse lød imidlertid paa, at han maatte rejse, og ikke komme igen, før den gældende Tid var omme. Der gjaldt ingen Forrettigheder for ham, han maatte gøre, hvad de alle gjorde. 1769 vedtoges det dog for almindelige Svende, at de kunde gaa i Arbejde hos en anden Mester uden at have været bortrejst 1% Dag. Men slappede man saaledes de gældende Regler paa et Punkt, holdt man saa meget stærkere paa andre. 1778 var der stor Strid, fordi en Svend ved Navn Münchhausen havde givet en Svend »Geskænk«, uden at denne var i Besiddelse af et Præsidentpas. Desuden havde han ikke vist Bøsseskafferen og andre tilstedeværende Svende den Ære, som tilkom dem. Han havde nemlig ikke tiltalt dem ved Geskænken. Münchhausen, der derpaa havde faaet at vide, at han skulde straf­ fes, var »seriøs« kommen hen til en af Bøsseskafferne og spurgt, hvem der kunde straffe ham. Det skulde han nok faa at vide, var Svaret. Ja , han vilde da godvilligt give et Gebür. Nej, det var altfor lidt for en saadan Fejl. Om det da var nok med en Ugeløn? N e j! Nogle Dage efter fulgte saa Forligsforhandlinger. Münchhausen vilde nok lægge lidt til den Bøde, han frivilligt havde tilbudt at give. Nej, det var for lidt. Münchhausen vilde ikke give mere, og Resultatet blev, at der skulde sluttes Fred. Men saa nemt gik det ikke altid. 1780 er der saaledes stor Strid, fordi en Svend, Zacharias Schilt, havde rejst sig midt under et Møde og var gaaet sin Vej, inden Regimentet var hævet, og ikke havde givet nogen Begrundelse derfor. Hans Undskyldning var, at Bøsseskaf­ feren ikke havde forvaltet sit Embede paa rette Maade og maattet have en anden Svend til at hjælpe sig. Han nægtede at bøde. Det samme var Tilfældet i »Amtet«. Følgen var, at Svendene nægtede at have Omgang med ham, og da han alligevel mødte, havde de to Bøsse­ skaffere og en anden Svend trommet og pebet ad ham og derefter vist ham ud. Schilt klagede nu til Politiet og fik en Dom over Bøsseskafferne. Havde det ikke været galt før, blev det det nu. En hel Del Slagsmaal var Følgen. En Mester klagede saaledes over, at en af hans Svende var 4 » KØBENHAVNS n .OfrMUNEBlBLIQTEKEk 5 1