GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Eksempelvis kan noteres følgende Række Bøder, som en enkelt uhel­ dig Synder er ifalden: Thomas Hurich »hat sich selber geschimpft«, idet han vilde pudse Vinduer, 10 Liibsksk. (det var nemlig ikke Arbejde, der passede for en Svend); Kappen skæv 3 Gange er 3 Gebiirer å 1 L s .; har ikke takket for naadig S tra f: 1 Gebiir; ikke givet Gehør: 1 Gebiir; heller ikke sagt »med Gunst«, da han traadte ind i vor Kreds: 1 Gebiir; har bandet: 2 Gebiirer; har lænet sig: 1 Gebiir; Kappen skæv: 1 Gebiir; fordi han har baaret Vinduer, som han ikke kunde skjule under Kappen: 1 Ugeløn. Foruden de her nævnte Forseelser forekommer mange andre, f. Eks. for at møde med Støvler, for at have Halstørklædet stukket ind, for at have en eller to Knapper tilknappet i Frakken, for Skældsord, for at tabe Hatten eller tage Handskerne af, for at tale Dansk o. s. v. Almindeligst brugte Skældsord var »Hundsfot«, Skælm, Nar, Ca- nalje; et mere malerisk Skældsord er »Mamluck«, som dog kun fore­ kommer en enkelt Gang. Kunde Bøderne ikke slaa til til Aftenens Udgifter, synes man at have skabt Anledning til at give saadanne. I sidste Halvdel af det 18. Aar- hundrede er det saaledes meget hyppigt, at der gives Bøde af samtlige Tilstedeværende for at have baaret Kappen skæv. Amtspersonerne, d. v. s. de to Bøsseskaffere og Skriveren, valgtes op­ rindelig ved Fodtrækning paa et halvt Aar, senere ved Flertalsvalg. Ingen kunde undslaa sig uden at give Bøde, dog kunde en Svend, der arbejdede hos Oldermanden eller hos en Enke, ikke have nogen T il­ lidspost. Forhandlingerne foregik udelukkende paa Tysk, og Referaterne a f­ fattedes paa samme Sprog, selvom det til Tider rigtignok er et meget miserabelt og fejlfuldt Tysk. Amtspersonerne skulde behandles med stor Respekt. De skulde til­ tales med Hr. Bøsseskaffer eller Hr. Skriver, og der maatte under selve Mødet ikke siges Du til dem eller »Gesellschaft«, som fra midt i det 1 8de Aarhundrede er den almindelige Om- og Tiltaleform til en Svend. Ogsaa udenfor Møderne, naar en Svend i fagligt Ærinde skulde henvende sig til en af Amtspersonerne, maatte der optrædes meget cere­ monielt i fuld standsmæssig Paaklædning med Kappe og Kaarde. 1720 straffes saaledes en Svend, fordi han har henvendt sig til Bøsseskafferen i Camisol, d. v. s. Uldtrøje.

4 8