GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

tal og ellers, naar Forholdene krævede det, underkastet et yderst ind­ viklet Ceremoniel. Selve Mødets Forhandlinger foregik i den saakaldte »Kres«. Det er tvivlsomt, om denne Kres dannedes ved, at Svendene stod eller sad omkring et Bord. Protokollerne tillader begge Opfattelser. Fra andre Fags Svendeforsamlinger ved man imidlertid, at der, naar Mødet var aabnet, paa Bordet tegnedes en Kres med Kridt og udenom den igen en anden, der dog var aaben et lille Stykke. De to yderste Ender af denne ydre Kres blev forbundne ved den ledende Svends Tommel­ og Mellemfinger, og Svendene opfordredes til at betale deres Tidepenge ind i Kresen. I en Del Fag kaldtes dette Bidrag ogsaa »Auflegegeld«, netop fordi Pengene blev lagt ind i Kresen — for den løbende Uge indenfor Stregen, for Ugen forud paa selve Stregen og for Ugen forud for den igen udenfor Stregen. Dette var dog mest brugeligt, hvor der betaltes Bidrag hver Uge. Glarmestersvendene, der betalte hvert Kvar­ tal, har næppe haft denne Skik. Derimod har de sikkert som andre Svende drukket de indkomne Penge eller i hvert Fald en Del af dem op i det fælles Lag. Drikkelaget hørte imidlertid til den mindre officielle Del af Sam­ menkomsten. Forinden foregik den højtidelige Del af Mødet. Svendene sad eller opstilledes i en bestemt Orden efter den Tid, de havde været Svend, dog kun hvis de havde rejst. Var dette ikke T il­ fældet, blev de sat tilsidst. De skulde møde med Kappe, der skulde være aaben og skulde sidde lige. Frakken nedenunder maatte ikke være tilknappet, og Halstørklædet skulde hænge løst udenpaa. Der skulde stilles i Sko, Støvler, var strengt forbudt, og ogsaa Haaret skulde bæres paa en vis gammeldags Façon, der ikke tillod nye Moder som Haar- pung eller senere hen Krumkam. Hatten skulde holdes i Haanden og Handskerne skulde beholdes paa, ligesom hver enkelt Svend maatte bære Kaarde. Mødet lededes af den ældste Bøsseskaffer, af hvilke der fandtes to, som Regel en tysk og en dansk, hvis det var muligt. — Af »Amtsper­ soner« fandtes endvidere en Skriver, der inden Mødet visiterede hver enkelt Svend og opnoterede paa en Tavle de Forseelser, der fandtes mod den reglementerede Paaklædning. Og det var mange Bøder, der faldt. I hvert eneste Møde var der en Mængde Forseelser, og da disse Bødepenge altid blev drukket op, kan man forstaar, at man til Tider har været meget opfindsom for at faa noget i Kassen til fælles Bedste. 47