GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Glasmageriet, som kom Glarmestrene tilgode og bidrog til endmere at bringe klare Vinduer omkring i private Boliger. Man fandt en nem­ mere Maade at puste Vinduesglasset paa end den gamle, som Theofilus beskriver, nemlig at forme det i Skriver. Man tog nu en Klump smel­ tet Glas paa Blæserøret og satte dette i en stærk roterende Bevægelse om sin Midtlinje. Centrifugalkraften drev det flydende Glas ud i en Cirkelflade, og der opnaaedes herved større Stykker til Udskæring, end der var kendt forhen; af den oprindelige Klump, som Røret optog, blev en buttet Knude tilbage paa Skivens Midte, som vore Giarmestre kaldte Galle, Tyskerne Ochsengalle, Franskmændene oeil de boeuf. Glasset, som oprindelig blæstes i smaa runde Stykker til Blyindfatning, kaldte Tyskerne Scheiblein eller Buttenscheiben, Franskmændene cives, cibles eller boudines. Benævnelsen er aabenbart oprindelig tysk, lige­ som selve Opfindelsen, og Levieil har næppe Ret i, at den er gjort i 1330 i en fransk Glashytte. Disse Skiver fandtes i Italien i det 14. Aarhun- drede og sammensattes med Mastiks til Vinduesbrug. I Tyskland var de saa almindelige, at Benævnelsen Scheibe gik ind i Sproget selv paa firkantede Glas, og de var endnu i almindelig Brug ved 1700. I Dan­ mark er der end ikke fundet Spor af disse Butten. I Begyndelsen af det 16. Aarhundrede var klare Vinduer alminde­ lige i danske Købstadshuse, og det varer ikke længe, inden vi endog træffer dem i Folke- og Økonomirum, et Bevis paa, at Glasset nu har sejret fuldstændig over alle andre Stoffer til Beboelserne. Hidtil har man kun hørt Tale om enkelte Giarmestre eller Glasmalere omkring i Landet, men nu optræder de i Lav. Først i Flensborg 1497, St. Lucas og St. Loyes Lav, hvor Glarmestrene var sammen med andre Haand- værkere (Malere, Guldsmede og Snedkere), ligesom Tilfældet var i Udlandet. I København synes de allerede i 1549 at være i særskilt Laug. De nævnes i en Vedtægt om Laugene (Kbhvns. Dipi. II., S. 280) sam­ men med en Mængde særskilte Embeder, men deriblandt ingen af dem, de ellers plejede at søge sammen med. Hundrede Aar senere ses Gert Hilwartz at være Oldermand for Lauget i København. Det 1 6de Aarhundrede var en god Tid for vore Haandværkere og ikke mindst for Giarmestre og Glasmalere. Klare Vinduer fandtes nu allevegne, og Skikken var at smykke dem med en malet Tavle eller et Maleri, som bredte sig udover den lyse Flade, ubekymret om dens Blymønstre. Det var en Mani at skænke saadanne Billeder bort. Borgmestre og Raadmænd satte sig paa den Maade Mindesmær­ 30