GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

ning. At det ambulante Arbejde lettedes, bidrog til, at dette udbredte sig videre, hvor man ellers i lange Tider vilde have været tilfreds med Horn, Blærer eller Papir. Maskinen dreves med et Sving. De støbte Blystænger grebes af to Hjul med rillede Kanter, som førte dem gennem en Aabning, hvis Sider formede Blyet i Flader, medens Hjulene dannede Falsen. Gav man Siderne dekorative Udsnit, kunde Vinderne leveres som pynteligt figu­ rerede Lister, og dertil føjes en sirlig Roset over Krydsene. De første Efterretninger om klare Glasvinduer i franske Privatboli­ ger er omtrent samtidige med Rudeglassets Optræden i Danmark og Norge. Sauval meddeler (Antiquités de Paris 1724) efter Jean Juvenel des Ursins, at i Kong Karl V I ’s Tid (1330-1422) byggede dennes Far­ broder, Hertug Jean af Berry, sit Slot Bicétre, og det blev smykket, ikke alene med malede Vinduer, men ogsaa med klare Glas i Rammer, og at dette dengang var noget usædvanligt i Bygningskunsten. Livieil fortæller, at han i 1761 udtog seks'Glasvinduer i Notre Dames øvre Koromgang. De var skænkede til Kirken i 1358 af en rig Kapellan, Michel Darancy. Hans Navn var skreven paa en lille malet Glastavle, der fremstillede en gejstlig Mand med et Vindue i Haanden, og var indsat i et af Vinduerne midt paa den klare Bund. Mønstret i denne var Ruder, Glasset ujævnt, men klart, og Blyfatningen et klodset og smagløst Fuskearbejde. Levieil mener, at han her stod overfor et nyt System i Faget, det begyndende Glarmesteri, som udskiller sig til en borgerlig Næring, og at det har skortet Forfærdigeren paa det Haand- lag, som den endnu levende traditionelle Kirkekunst havde Eneret paa. De ældste Vinduer, som i Brudstykker bevares paa Museet for nordi­ ske Oldsager, er i Rudemønstre og kunde formentlig henføres til denne Tid. I Oslo fandtes 1392 et Stenhus med Glasruder, og det er i Følge Nyrop (Dansk Glasindustri, S. 9) første Gang, saadanne omtales uden­ for Kirkerne. I Tyskland fandtes paa den Tid baade malede og klare Glasvinduer i borgerlige Huse ved Siden af Ploster (Blærehinder). En Meissensk Lovbog fra 1350 siger, at umalede Glasvinduer følger med i Huskøb, men at malede, som Ejeren har anskaffet til Lyst, er Løsøre og kunne føres bort. Aarstallet synes at tyde paa, at Levieil har Ret, naar han mener, at Tyskerne har anvendt klart Glas i Husene før Fransk- mændene. I det fjortende Aarhundrede blev der endnu gjort en Opfindelse i 29