GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Blyvinderne fremstilledes ved Støbning i Stænger enten i Jærn- eller Træforme. De bestod af to Stykker, en Alen lange; i dem blev der skaaret Riller af den ønskede Dimension. Stykkerne samledes med et Hængsel eller blev blot sammenbundne. Den øverste Aabning, hvori det smeltede Bly hældtes, klemtes sammen med et Gaffeltræ, der tillige tjente som Haandtag under Støbningen. Naar denne var afsluttet, tryk­ kedes Vinderne Stykke efter andet ned i en Rille, skaaret i et langt Træ­ stykke og klemtes fast deri. Ujævnheder paa Flader og i Riller skrabe- des af med et Jærn, senere ogsaa med Høvl. Disse Fremgangsmaader kunde synes saare primitive, men dog slog de til i Tusinde Aar, og da Smagen for de gammeldags Blyruder vaag- nede i vore Dage, maatte man for Glassets Vedkommende nødtvun­ gent vende tilbage til forlængst aflagte Metoder. Alle de Fejl, der fulgte af dem, var ligesaa mange Fordele i kunstnerisk Henseende. Det mo­ derne glatte og fejlfri Glas saa utaaleligt kedeligt ud. For at faa Art paa sig, maatte det frembringes med alle det gamles Tilfældigheder, Ujævnheder og Blærer, der fremkaldte Spil i Lys og Farver. Selv Mang­ len af Diamanten havde sine Goder, idet Glasset med alle Afbræknin­ gens Ujævnheder bed sig bedre fast i de bløde Blyvinder. Theofilus taler kun om Vinduer i farvet Glas. Selv hvor han giver Anvisning til at udføre »simple Vinduer«, drejer det sig alene herom og om Indfatning i sammensømmede Trærammer. Der omtales vel Teg­ ninger i Slyngning, men det drejer sig vistnok kun om Angivelse af en billig Fremgangsmaade. Skønt Tekniken magtede figurlig Fremstilling og ved Siden deraf ogsaa geometriske Mønstre, var dog Vinduer sjældne og kostbare, og hvad værre var, betingede af en Kunstfærdighed, som kun fandtes i rige og store Klostre. Udenfor Helligdommene saas de meget sjældent. Jævnsides med al denne kirkelige Pragt gik endnu i mangfoldige gejstlige Bygninger alle de gamle Materialier, lige fra For­ hængene til Blære, Horn Pergament og olieret Papir. Glas anvendtes under tarvelige Forhold med stor Sparsomhed, f. Eks. i Transcepten i Villers Klosterkirke i Frankrig, hvor Glasskiver er indsatte ikke alene i de Stenplader, som lukker for Vinduerne, men ogsaa i selve Muren. Naar R. Mejborg i sit Arbejde »Borgerlige Huse«, S. 43, tiltrods for de af Troels Lund fremførte Beviser, tvivler om, at olierede Papirsruder har været brugt i danske Bygninger, har han næppe Ret. Der lever endnu et fransk Ordsprog, som siger: Fattigt Kloster har Vinduer af Papir, og i Tyskland sagde man i Middelalderen, at Kirker og Klostre 25