GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Derpaa klemtes Aabningens Sider sammen paa Midten og fik Form af et 8-Tal. Blæserøret løsnedes ved Strygning med en vaad Pind, Enden bragtes ind i Flammen, og Glasmassen, som endnu sad derpaa, hededes til den blev flydende. Røret sattes nu hastigt paa Sammenhæftnings­ punktet i 8-Tallet og fæstede sig derved. Glasboblens modsatte Ende, hvor Pustehullet fandtes, holdtes nu til Flammen og smeltedes, udvide­ des derefter paa samme Maade, som nys er fortalt, og klemtes sam­ men som et andet 8-Tal. Røret løsnedes fra det pustede Glas, og dette anbragtes i Køleovnen. Der tændtes saa rask Ild i Udglatningsovnen. De svalede Glas toges frem, skares op med et gloende Jærn og anbragtes i den sidstnævnte Ovn. Naar de var glødende og bløde, toges de ud paa et glat Stykke Træ, der sad i en Tang, Revnen aabnedes, Glasset ud­ foldedes og glattedes og stilledes atter i Køleovnen, staaende op mod dens Vægge Plade ved Plade. Glassets Tildannelse i Mønsterstykker skete paa et Bord, hvorpaa Tegningens Linjer var trukne. Glaspladen lagdes ovenpaa, og Linjerne eftertegnedes paa Glasset med Pensel og Farve. Stykkerne skares ud med et gloende Jærn, og Kanterne jævnedes med Kreutzlen, idet de afbrækkedes. Værktøjet bruges endnu af vore Giarmestre til tykke Spejl­ glasruder, det figurerer paa Glarmesterlaugets Vaaben lagt overkors med Loddejærnet bag en Rude.1 Med dem alene hjalp man sig gennem lange Tider. Diamanten, som afløste Sprænjernet, blev første Gang sle­ ben af en Dilettant, en ung Adelsmand Louis de Besquen i Brligge. At den kom i Brug hos Glarmestrene skyldes et Tilfælde og A n n e de Pisse- leu, Hertuginde af Estampes. Kong Frans den Første elskede baade hende og de nye skinnende Stene. I en Mismodets Stund, hvor han tænkte paa hendes Vægelsind, stod han ved et Vindue paa Chambord Slot og faldt paa at prøve, om Diamanten i hans nye Ring var saa haard, som det sagdes om den, og om den kunde bide i Glas. Med sin Anne i Tankerne skrev han: » Sou ven t femm e / B ien fo l est qu i s’y fie .<<2 Ruden er der ikke mere. Somme paastaar, at Kong L u d v ig den F jo r­ tende ofrede den for la Va lliér es Skyld. Hendes sarte Sind saaredes ved denne almindelige Vurdering af Kønnet. Andre mener, at en Englæn­ der gik med den. 1. Dette er en fejl Antagelse af Bernh. Olsen. Sprængjærnet og Kreutzlen var Glarmesterens fornemste Værktøjer før Diamantens Brug til Glasskæring, og det er disse to, der vises i Laugets Vaaben. C a r l M ø lle r . 2. Kvinden er altid flygtig. / Godt tosset, den der tror hende!

2 4