GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

med Papirsruder havde St. Nit-Glas til Skytshelgen (Wackernagel: »Die deutsche Glasmaleri«, S. 13, hvor der leveres Citater som Bevis herfor). Der fandtes i 1463 i Wien et Lav, die Sliemer, som forfærdi­ gede Vinduer af olieret Papir (Nyrop: »Danmarks Glasindustri«, S. 5) og i Paris samtidig et lignende: »les chassissiers«. Her kan ikke være Tale om dobbelte Vinduer, til hvilke vi senere skulle komme. Det skortede ikke paa Materiale og Teknik for at Blyvinduer med klart Glas kunne træde frem. At de kom var dog ikke Glarmestrenes Skyld, men den hellige Bernhards. Cistercienserordenen fik ved ham sin faste Ordning paa et fuldt asketisk Grundlag med strengt Arbejde, A f­ savn, Disciplin og en Kirketjeneste uden al jordisk Tant. I General­ kapitlets Ordensregler af 1134 , 82de Kapitel, forbydes Vinduer med farvet Glas og med Kors i Klosterkirkerne. Tilbage var altsaa kun at bruge det klare Glas og Blyvinder. Det synes som om al den Dygtig­ hed i Glarmesterkunst, der dengang forefandtes indenfor Ordenen, der­ efter har resigneret og taget mod dette tarvelige Materiale uden at for­ tvivle. Den kastede sig tværtimod over dette med al sin Opfindsomhed, og de klare Vinduers første Fremtræden var i en saa fuldendt skøn og harmonisk Form, at senere Tider ikke har frembragt noget lignende. Det var i Aaret 1843, at Arkæologen Abbed Texier fandt et af disse Cistercienservinduer i Blyfatning. Det sad i den ødelagte Kloster­ kirke i Bonlieu (Dep. Creuse) i Tværskibets øverste Vinduesrække un­ der Levningen af en nedstyrtet Hvælving, hvorpaa levede en halvhun- dredaarig Plantevækst. Kirken indviedes Aar 1 14 1 , og Texier godtgør med mange Grunde (Annales archéolog. X , S. 80), at Vinduet er sam­ tidigt med Kirken. Et lignende Vindue fandtes i Obasines (Dep. Cor- réze) Cistersienserkirke fra 114 3 , og da Isen var brudt, paavistes hele Rækker, ogsaa fra andre Ordeners Kirker og fra senere Tider. At Glasvinduer er bevarede for os efter 600 Aars Forløb, af hvilke Kirken de sidste 50 Aar har staaet som Ruin, er mærkeligt og taler baade for Materialets og Arbejdets Godhed. Vinduet fra Bonlieu var 76 danske Tommer højt, 2 1/2 Tomme bredt og delt i otte Felter, som sad fast i Jernstænger. De enkelte Stykker var smaa, Glasset grønligt og halvklart med et hvidt Overtræk, hvad enten dette nu var Tidens Værk eller skabt ved en Ophedning i et Kalk- og Askebad, som Theo- filus omtaler. Som en Ejendommelighed ved Vinduet fra Bonlieu kan nævnes, at paa de Linier, som er punkterede, ligger Blyet løst ovenpaa Glasset og fatter ikke mellem to Stykker. Man har paa denne Maade 26