GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

K ristus stad ig le tte re a t frem stille fa rve t Glas og derfo r in te t U nde r, a t de første kristne K irk e r helst forsynedes m ed brogede V induer. T remm evæ rk e t i T ræ eller M e ta l v a r i Brug i Romernes T id ; det for- fæ rdigedes i regelmæssige M ønstre, og a t indsæ tte fa rve t Glas i det laa næ r for H a and en . M a n h avde jo Fo rb illeder i de skønne M osaiker p a a K irkernes Gulv og Vægge. L igesaa gik det m ed de t næste S k rid t: a t belægge de farvede Glas m ed en uigennem sigtig Fa rve og udspare, se­ nere rad e re i dem et M ønster, en Blomst, et O rn am en t i stiliseret Fo rm og d e rp a a indb ræ nd e dette. H e rm ed v a r Begyndelsen til G lasm aleriet g jo rt, og saaledes stod det i lang T id , ind til m an fan d t p a a en bøjelig M e ta lfa tn ing , falsede Sprosser, p a a æ ld re D ansk : V inde r a f Bly, som kunde føje sig efter k rumm e L in jer. Disse V inde r m aa have væ re t Be­ tingelsen for figurlig F rem stilling , og skønt de første G ang nævnes af Leo a f O stia ( 1 0 6 6 ), m a a B rugen gaa betydeligt længere tilbage. D e r tales om V indu e r a f Glas og Bly, ho ld te fast m ed Jæ rn stæ nge r. G en ­ nem sigtig t V induesglas om tales første G ang a f Lacan tius (død 3 4 4 ), samm en m ed Sp ek u la rsten ; og m alede V indue r m ed b illedlig F rem stil­ ling første Gang A a r 3 4 4 a f S idon iu s Appollinaris, Bisp i C lermont. D et første skrevne Væ rk , som giver ud tømm ende Anvisning i Glas- pustn ing og G larm esterkunst, er D iversarum A r tium Schedu la , fo rfa tte t a f Tyskeren T h e opilus, P ræ st og M unk , som an tages a t have levet i d e t ellevte A a rhund red e . H an s Anvisninger er ikke nogen Kunstners, m en en p rak tisk Udøvers, ud tømm ende og p ræcise; de melde sig in te t Steds som noget nyt, tvæ rtim od er det gam le kend te T ing , h a n be læ re r om til Guds Æ re og til M enneskers Gavn, som h a n selv siger. U d af disse Anvisninger h en te r m an en saa nø jag tig K undskab og Glas og V induers T ilv irkn ing i h ine fjæ rn e T ide r, a t en ko rt Redegørelse vel m aa interessere. E fte r a t have beskrevet de tre Ovne, A rbejds-, Køle- og U dg la tn ing s­ ovnen, angivet Fo rho lde t a f renset Bøgeaske ( 2 Dele) og F lodsand ( 1 D e l), F rem gang sm aaden i disse Stoffers omhyggelige B landing i L e r­ p o tte r og Smeltningen, som m a a væ re fo re tage t fo rud i N a tten s Løb, læ re r han , hvorledes V induesglas pustedes. D et skete dengang, som nu, ved H jæ lp a f et Blæserør, de r dyppedes i de t smeltede Glas. E n K lum p optoges og tildannedes ved Ru ln ing p a a en flad Sten. D e r blæstes saa en æ g fo rm et Boble, hvis nederste Del b rag tes ind i O vnflamm en , saa a t dens yderste Spids smeltede og en ru n d A abn ing fremkom . Denne udvidedes m ed en ru n d T ræ stok til den fik Boblens største T væ rm aa l. 23