GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

dækkede mod Blæst eller Sol med Forhæng, med Tremmeværk af Træ eller Metal eller med Stenflader i gennembrudt Arbejde. Lys i Forbindelse med frisk Luft var det, de skulde yde. I Østerland og Nord­ afrika, hvor Oldtids Levevis har holdt sig saa uforandret, er alle disse Vinduesdækker endnu i Brug. Kunstindustrimuseet ejer en Gibsafstøb- ning af en Vinduesfylding i smukt gennembrudt Arbejde med rige Pry­ delser i maurisk Stil. Den fandtes i den tunesiske Afdeling paa Udstil­ lingen i Paris i 1889. Hvor et saadant Vindue anbringes paa sit rette Sted, er dets Virkning henrivende; der fremkommer et overraskende Spil i Blandingen af Refleksen fra den blaa Himmel og fra de solbeskin­ nede Omgivelser udenfor. Naar der i Vindueshullerne fandtes saadanne Forsatsstykker i gen­ nembrudt Arbejde, laa det nær, hvor Klimaet opfordrede dertil, at an­ bringe for Aabningerne smaa Flader af gennemsigtigt Stof, som holdt Blæst ude og lod Lyset delvis passere. Der blev brugt tynde Plader af Marmor og Alabast, Marieglas, tyndtslebne Skaller af Testacceer, flet­ tede Træspaaner, Horn og Blære og endelig ogsaa Glas, efter at dette havde vist sig i Handelen til overkommelig Pris, men kun sparsomt og i Begyndelsen helt forsvindende mellem de andre Stoffers Mængde. Romerne forstod ikke alene at puste Vinduesglas, men ogsaa at støbe det, saa at det kun var et Genfund, naar denne Metode kom op i Frankrig i 1688. At de anvendte Glas i Vinduerne, havde forlængst været paavist gennem Litteraturen, men dette blev yderligere bekræf­ tet, da man under Udgravningerne i Pompej i fandt en hel Vindues­ ramme med vinkelrette Kryds, støbt i Bronce og af fortrinligt Arbejde. Glassene har været af betydelig Størrelse: 15 X 22/2 danske Tommer, henved to Linjer tykke og laa i en Fals uden Kitning. De holdtes fast ved Forvridere, der paa gammelt dansk kaldes: Antwerper. Fra Rom har Brugen af Vinduesglas bredt sig over Nord- og Vest­ europa, dog uden at fortrænge andre anvendelige Stoffer, der holdt sig langt ned mod vore Dage. At det ikke helt fortrængte dem, kan ligge i, at det ældste Vinduesglas var af en grønlig, blaalig eller brunlig Farve, endnu i det 9de Aarhundrede saa mørkt som Flaskeglas, og har næppe været særligt tiltalende eller lysgivende. Desuden var det meget sprødt og vistnok temmelig dyrt i Forhold til Nytten det gjorde. Det tilvirkedes i den lille Bedrift, og Betingelsen for at fremstille klart, hvidt Glas, som ligger i en omhyggelig langvarig Behandling under Smelt­ ningen, var sjældent tilstede. Det var i de første Aarhundreder efter 22