GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

digheden af, at der blev oprettet en speciel Understøttelseskasse, som baade skulde yde stedlig Understøttelse til fastboende Medlemmer og Rejsehjælp, saavel til rejsende Kolleger som til Kolleger, der vilde for­ lade Byen for at søge Arbejde i Provinsen eller i Udlandet. Johansen har endvidere paastaaet, at denne Kasse maatte oprettes og Kontin­ gent indbetales til den mindst eet Aar førend den kunde paabegynde sin Udbetalingsvirksomhed, idet det var nødvendigt, at den havde eet Aars Kontingentindtægt i Behold, førend den udbetalte Under­ støttelse. Oskar Johansen, som blev valgt til Foreningens Formand paa denne Generalforsamling, fik ikke gennemført sit Forslag, men opnaaede, at et Udvalg blev bemyndiget til at arbejde videre med Tanken. Efter ca. i Aars Forløb aflagde Udvalget en Beretning om sin Virksomhed og fremlagde et færdigt Udkast til Love for Understøttelseskassen. Forslaget var forelagt i et Bestyrelsesmøde, og da det fik Bestyrelsens Tilslutning, blev det straks bestemt at fremsætte Forslag om Oprettelse af en Understøttelseskasse for en ekstraordinær Generalforsamling den 12. Ju li 1905. Generalforsamlingen vedtog meget hurtigt, at Kassen skulde opret­ tes, hvorimod der synes at have hersket stærkt delte Meninger om de forskellige Betingelser for Understøttelsesret, som var indeholdte i det forelagte Lovudkast. De samtidige Referater er temmelig uklare, men det kan dog ses, at man er enedes om, at Kassen skulde yde Under­ støttelse til arbejdsløse og syge Medlemmer i et Tidsrum af indtil 8 Uger om Aaret. Det blev endvidere fastsat, at Medlemmerne skulde være fritaget for at betaale Kontingent i Understøttelsesperioden. Fag­ foreningen skulde forstrække Understøttelseskassen med Startkapital, og hertil blev straks bevilget 100 Kroner, som skulde tildeles Under­ støttelseskassen som Laan, men ikke kræves tilbagebetalt. En Form for Understøttelse, som man dengang har anset som meget betydelig, var Rejsehjælpen. Man har været temmelig enige i, at et større Beløb vilde animere til at søge bort fra Byen, og man har betrag­ tet det som meget vigtigt at animere Rejselysten. Der foreligger her et Forhold, som Nutidens Svende vil have noget svært ved at forstaa, men i de Tider var det en uskrevet Regel, at alle Svende skulde have været »paa Valsen« for at kunne tilkomme Betegnelsen som »rigtige Svende«. Den Svend, som ikke havde været ude at rejse, var ikke en rigtig Svend, men derimod en »Hjemmefødning«, som ikke kunde tale 141