GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

med, naar rigtige Svende drøftede faglige Forhold. Det tjener til For­ svar for Nutidens Svende, at Forholdene i Europa siden 1 91 4 har for­ hindret det frie Rejseliv. Havde Mulighederne for at kunne rejse været tilstede i de senere Aar, saa havde Begrebet »berejst Haandværker« sikkert ogsaa været meget almindeligt nu, men det har ikke været T il­ fældet, og derfor er Begrebet nu mere sjældent. Understøttelseskassen blev altsaa dannet og begyndte at virke. Den blev direkte Forløber for den statsanerkendte Arbejdsløshedskasse, som stadig eksisterer og har udviklet sig til den vigtigste Faktor i Glar- mestersvendenes Organisation. Lige siden Stiftelsen i 1893 havde Understøttelsesspørgsmaalet været et af de største Problemer for Foreningens Bestyrelse, og dette Spørgs- maal havde nu fundet sin Løsning. Som allerede bemærket bestod en meget væsentlig Del af Fagfor­ eningens Virksomhed i at agitere for Tilgang fra de Fagfæller, som endnu ikke havde fundet deres Plads i Organisationen. Sent kom Glar- mestersvendene med, og meget langsomt gik det op for de fleste, at jo flere af Fagets Lønarbejdere, der var med, des stærkere stod Fagfor­ eningen i Forholdet overfor Fagets Arbejdsgivere. Efter faa Aars energisk Agitationsvirksomhed følte Medlemmerne dog Fagforeningen stærk nok til, at man kunde vedtage, at man ikke vilde arbejde sammen med ikke-Medlemmer, ligesom man drøftede Be­ timeligheden af at offentliggøre Navnene paa uorganiserede ved An­ noncer i Social-Demokraten. Man enedes dog om at udsætte dette og først forsøge at komme i Forbindelse med de uorganiserede Svende ved at indbyde disse til at deltage i et offentligt Agitationsmøde, hvortil Indkaldelse skete dels ved Annonce i Social-Demokraten, dels ved per­ sonlig Skrivelse til Medlemmerne samt til alle ikke-Medlemmer, hvis Adresse man kendte. De uorganiserede var som oftest beskæftigede paa ganske enkelte Værksteder og blev i høj Grad foretrukne paa disse, hvis Indehavere saa deres Fordel ved at undgaa Fagforeningens Medlemmer og i mange Tilfælde rent ud nægtede at beskæftige organiserede Svende. Da Fagforeningens Medlemmer vedtog, at man ikke vilde arbejde sammen med de uorganiserede, maatte en saadan Vedtagelse betyde, at der etableredes Blokade overfor saadanne Mestre, som fortrinsvis beskæftigede de uorganiserede. Et Par Virksomheder, nemlig H. P. Lillelund, Peder Hvidtfeldtsstræde, og Olaf C. Madsen, Badstuestræde,

142