GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

og, efter at man havde maattet etablere en Strejke i et Omfang af 8 Uger, at man opnaaede nogle mindre Forbedringer i Overenskomsten i 1897. I Lockouten i 1899 var vort Fag ikke direkte medvirkende. Grun­ den hertil var rimeligvis, at Glarmesterlauget ikke var tilsluttet Arbejds­ giverforeningen, men det kunde ikke undgaas, at Lockouten fik en meget betydelig Indflydelse paa Beskæftigelsen i Faget. Fagforeningen deltog i Indbetalingerne til Understøttelse til de lockoutede Arbejdere, men da det efterhaanden kom til at knibe med Midlerne til Under­ støttelse af Foreningens egne ledige Medlemmer, fordi Antallet af Le­ dige steg fra Uge til Uge, lod De samvirkende Fagforeninger vore Med­ lemmer indgaa i lige Ret til Understøttelse med de lockoutede. Dermed var Problemet løst foreløbigt, men da Understøttelsesspørgs- maalet ret naturligt altid havde været et af Hovedproblemerne siden Fagforeningen blev oprettet, maatte dette Spørgsmaal ogsaa blive staa- ende i Forgrunden og afvente sin endelige Løsning. Fagforeningen havde fortsat den samme Understøttelsesvirksomhed, som havde været ført af Foreningen af 13. Juni 1882 og anvendte de samme Retningslinier, som ogsaa havde været anvendt af denne For­ ening, men i det lange Løb kunde det ikke tilfredsstille Medlemmerne, som i de fleste Tilfælde fik tildelt en knapt tilmaalt Understøttelse, som blev fastsat af Bestyrelsen efter Skøn i hvert enkelt Tilfælde. Man var ved et saadant Skøn i alt for høj Grad nødt til at vise Hensyn overfor Fagforeningens Pengemidler, som jo aldrig havde Mu­ lighed for at blive særligt rigelige. Fagforeningens betydeligste Ind­ tægter indkom kun igennem Medlemmernes Kontingenter, men da disse kun udgjorde 20 Øre pr. Medlem pr. Uge, rummede denne Ind­ tægt kun meget ringe Muligheder for Opsparing. Meget ofte ses det endog, at Kassereren beklager sig over, at Medlemmerne glemmer at betale Kontingent, medens de er beskæftigede, og alligevel forventer en vis Understøttelse, naar de bliver ledige. Krav om en bestemt fastsat Form for en berettiget Understøttelse er ofte fremsat i disse første Aar af Foreningens Levetid, men et klart formuleret og gennemtænkt Forslag om en Understøttelsesordning er dog først fremsat af Oskar Johansen, nemlig paa en Generalforsamling den 13. Februar 1904. Der findes ganske vist ikke nogen detailleret Fremstilling af dette Forslag, men af Referatet fremgaar, at Johansen har hævdet Nødven­ 1 4 0

Made with