GeorgBrandesLevned_1908

Rødt og Graat 385 Meget indtrængende havde jeg derefter i sidste Del af Hovedstrømninger fremstillet Heinrich Heine. Jeg havde ikke, saaledes som Borne og andre, angrebet ham som ikke oprigtigt revolutionær; jeg havde stræbt at forstaa og forsone de forskellige Sider af hans Væsen. Jeg viste, at han rædde­ des for et Liv uden Skønhed, for det store Arbejdshus uden Overflod. Og jeg fortsatte: Dog hvad der end mere vakte hans Uvilje, var et Liv uden Storhed, med Lighed i Middelmaadigheden til Religion, med Hadet til Geniet, til de søgende Aander og til dem, der aabent forkaster nazarensk Afholden­ hed, til eneste virkelig Moral. Hvad han i lige Grad afskyede, var Sam­ fundet, som han kendte det, regeret af et Præsteskab uden Aand og af en Adel uden Finhed, og saa et Samfund, som han forudsaa det, be- staaende af frigivne Slavesjæle, der kun havde ophørt med det Kryberi, der var deres Instinkt, for at give den Misundelse Tøjlen, som var Kær­ nen i al deres Sædelighed. Han var visselig fo r Revolutionen mod Ludvig d. 16., denne skikke­ lige Kleinsmed, der var bleven Konge. Dog var han lige saa vist for Cæsar mod Brutus, denne Klodrian af en Aagerkarl, der ikke kunde andet end stikke en Kniv i en stor Mand. Han indbildte sig at være Monarkist; han kaldte sig kongetro af Overbevisning, fordi han var cæsarisk sindet og manglede Ordet. Han indbildte sig at være Demokrat, han kaldte sig derfor, fordi han var født som Plebejer, hadede enhver uretfærdig Fødselsforret, og følte sig stillet i en evig Opposition til Junkere og Præster. Men i sit inderste Sjæle­ liv var han følgeret. Den tilsyneladende Modsigelse i hans politiske Sympatier og Bestræbelser kom af at han elskede Storhed og Skønhed saa højt som Frihed og ikke vilde ofre Menneskeslægtens højeste Udvik­ ling paa en uvirkelig Ligheds og virkelig Middelmaadigheds Alter. Trods Hævdelsen af Heines i Tyskland altfor hyppigt miskendte Storhed som Lyriker havde jeg under en gen­ nemført Sammenligning udviklet, hvorfor han endog som lyrisk Digter stod tilbage for Goethe. Om Goethe selv havde jeg, som ovenfor nævnt, i Aårene 1888 og 1889 holdt Forelæsninger. Medens vi om Shakespeare véd altfor lidt, var Vanskeligheden for mig her Georg Brandes: Levned. III. 25