GeorgBrandesLevned_1908

386 Rødt og G raat den, at man om Goethe véd altfor meget. Efter den Højde, Goethe-Forskningen i Tyskland havde naaet, var det noget nær umuligt for en Ikke-Tysker at hamle op med de Ind­ fødte i alsidig Kundskab. Det var Aarsagen, hvorfor jeg ikke havde nogen Hast med Udgivelse af en Bog om Goethe. Men jeg stræbte at fremme min Selvudvikling, idet jeg fra Stade til Stade, fra Værk til Værk, fulgte den, hvis Liv og Kunst med større Ærbødighed for Naturen end nogen tidligere aandelig Stormands lod Anlæg og Planer gro i uforstyrret Vækst. Goethe sysselsatte mig dog dengang mest som den alt­ omfattende Intelligens, og jeg saa hans Værker fra Intelli­ genssiden. At Shakespeare var kommet til for en længere Tid at fortrænge ham af mit Indre, beroede paa, at Liden­ skabernes Liv nu sysselsatte og fængslede mig mer end Tanke- og Drømmelivet, og at Shakespeares Værker var det rigeste mig bekendte Gemmested for sanddru og storstilede Billeder af Lidenskabslivet. 14. Hvad der fra først af havde draget mig til Shakespeare som Æmne, det var, som ovenfor antydet, Hanget til at skildre den største Bitterheds Tidsrum i hans Sind. Det var ikke hans ypperste, verdenskendte Værker, som lokkede mig mest. Havde Shakespeare ikke skrevet Troilus og Cressida, Coriolanus og Timon fra Athen, saa havde han ikke fænglet mig saa ubetinget, at jeg maatte fordybe mig i ham. Men nu da jeg havde dannet mig et Overblik over hans hele Livsgang, var selvfølgelig de underordnede Værker, der var mig saa interessante som Symptomer, traadte tilbage i