GeorgBrandesLevned_1908

384 Rødt og G raat udviklede og berigede mig ikke. Det gjorde derimod paa sin Vis Studiet af Lord Beaconsfield, fordi jeg under dette Studium blev mig det Vedligeholdende i mit eget Væsen bevidst. Da det bl. a. for mig som for ham syntes af højeste Vigtighed, at Englands Magt ikke blev forringet, billigede jeg hans af de Liberale fordømte Imperialisme. Og jeg forstod fra da af, at Radikalismen i mit Sind til Mod­ vægt havde en stærk historisk Følelse af Sammenhængen mellem Tiderne og en Bevidsthed om Umuligheden af at arbejde paa bar Bund. Mer og mer gjorde sig fra Halv­ fjerdsernes Slutning i mine Skrifter og Udtalelser gældende en vis Fornuftens Ligevægt. Ikke at mine Modstandere følte eller forstod det. Med en Mangel paa psykologisk Sans, der ikke beroede paa ond Vilje, men paa den tykkeste Sløvhed og Dumhed, vedblev de endnu tredive Aar derefter at fremstille mig som blind, fanatisk Partimand. Velvillige men kritiske Læsere havde skarpere Blik. Da Det unge Tyskland udkom, modtog jeg et udførligt ano­ nymt Brev, ingenlunde uhøfligt, men oprørt, hvori der bit­ tert klagedes over den Rolle, Goethe spillede i dette Slut­ ningsbind. Altsaa, hed det med Forbitrelse, i Forherligelse af Goethe løb hele Aandsrevolutionen ud! Ifald dette fra først af havde været Meningen og Brevskriveren da havde forstaaet denne Mening, aldrig havde han da støttet og fulgt mig. Alligevel havde jeg allerede ni Aar forinden i en Af­ handling Goethe og Danmark uforbeholdent lovprist Goethe, der dog mindst af alle kan kaldes revolutionær. Efter Beaconsfield havde jeg udført Billedet af Holberg og udført det med fuld Sympati for den oplyste Enehersker, som han var. Paa samme Tid var det, jeg offenligt ved en Grundlovsfest erklærede, at Benævnelsen Demokrat ikke kunde anvendes paa mig.