GeorgBrandesLevned_1908

Rødt og Graat 383 Skikkelser som Esaias Tegnér eller Schack Staffeldt havde aldrig staaet for mig som Væsener, i hvilke mit eget Væsen kunde finde Rum; de pirrede alene min kritiske Forstand som dunkle Lignelser, i hvilke det gjaldt om at finde den Ubekendte. Den antydedes hos Tegnér i Digtet Mjdltsjukan, røbedes hos Schack Staffeldt i de Digte, hvor hans Lidenskab for Al-Enheden bryder frem, i den filosofisk poetiske Lyksalighed ved at møde Altets polære Modsæt­ ninger som Vaar og Høst eller Naturens skilte Udviklings­ stadier som Blomst og Frugt forenede, eller i Glæden ved at fornemme de ellers .adskilte Køns Sammensmeltning i den mandlige Kastrats kvindelige Stemme. Naar jeg derimod i sin Tid havde følt mig tiltrukket af Ferdinand Lassalle, saa forskelligt hans Aandsomraade var fra mit, saa beroede det paa det Stridbare i hans Væsen, paa Tapperheden i hans Sind, Grundigheden af hans Kund­ skaber og Fyndigheden af hans Sprog. Han var en Kamp­ hane i stor Stil. Forsaavidt jeg i Halvfjerdserne var udsat for at indskrænkes til det Samme, kunde jeg finde Hvile i Sysselsættelsen med ham. En omfangsrigere Aand af Kæmper-Typen var Lord Byron, i hvem jeg dengang samtidigt havde fordybet mig, og hos hvem jeg fandt meget, jeg fuldt forstod, og som anslog Strenge i mit Bryst. Men mere end Byron var det dog i hin Tid Shelley, som betog mig ved sit Væsens uselviske Oprør mod enhver forkastelig Vedtægt i Sæder som i Dogmer, dette Oprørske i uopløselig Forening med den reneste Poesi, den skærest og sødest klingende Lyrik. Hvad de Franskmænd, jeg fremstilte, angaar, havde jeg tidligst beundret Mérimée og Musset. Jeg havde følt baade med Musset og Hugo, men kun fundet enkelte Elementer af mit eget Væsen i dem, og Sysselsættelsen med dem

Made with