GeorgBrandesLevned_1908

Rødt og Graat 381 ligere Personlighed, i hvem jeg formaaede at bryde ind fra en eller anden Side, for saa at fordybe mig i Manden. En af Betingelserne for at Arbejdet kunde lykkes, var, at Skik­ kelsen i en vis Henseende svarede til det Udviklingstrin, hvorpaa jeg da netop stod, og at den var rummelig nok til at jeg kunde røre mig i den. Atten Aar tidligere havde jeg fundet mig helt til Rette i Lassalle. Nu behøvede jeg saa megen Plads, at jeg in­ stinktmæssig havde tyet til Shakespeare, om hvem jeg det Foraar afsluttede mine Forelæsninger. Disse Forelæsninger var endnu kun et raat og foreløbigt Udkast, der havde taget tre Halvaar. Jeg lod dette Udkast ligge og ruge i mig mer end halvtredie Aar endnu, indtil jeg i December 1894 begyndte Nedskrivningen af Bogen. Men i al den Tid var Shakespeare ikke ude af mine Tanker. Den Opgave havde fristet mig at bygge hans Menneskevæsen op i dets Vækst og Udfoldelse, som det lod sig ane igennem hans Værker, en Opgave, som Ingen havde stillet sig og endnu mindre Nogen løst. Saa lidet vidstes jo af positive Kendsgerninger om Manden, at i Da­ tiden Læren om at Shakespeare slet ikke var Værkernes virkelige Forfatter, havde fundet rivende Tilslutning, ikke blot blandt de ganske Raa og Ukyndige, men endog blandt højt Dannede; Nietzsche var iblandt dem. Ikke desmindre havde Forfatteren sikkert nok heddet Shakespeare, og der gaves mange Midler til at trænge ind i Shakespeares Følel­ sesliv. Man sporede det i alle de Tilfælde, hvor Digteren talte i eget Navn, som i sine Sonetter, og i alle de Tilfælde, hvor han ved Uagtsomhed lagde en Person Følelser i Mun­ den, der ganske stred mod den Paagældendes Samfunds­ stilling og mulige Erfaringer, men fyldte ham selv, som naar Prins Hamlet siger: