GeorgBrandesLevned_1908

380 Rødt og G raat Ernst Brandes havde en god Forstaaelse af sine Byesbørn. Han vidste godt, hvordan de vilde have det. Det er hans Ære, at han ikke gav Køb, men holdt sit Blad efter sin Overbevisning paa Bekostning af dets Udbredelse.“ Min Broders Død faldt paa et Tidspunkt, da mer end én alvorlig Modgang ramte mig. — Naar man gaar ad en ensom Gade i Kjøbenhavn ved Midnatstid, hænder det, at man kommer til at gaa en Snes Skridt bag efter Lygtesluk­ keren, der da slukker ethvert Lys foran En, altsom man nærmer sig til det. Der er Tider i Ens Liv, hvor man har en beslægtet Fornemmelse af at følge en Skæbne, der saasnart man øjner et Lyspunkt i Ens Nærhed, slukker det paa Ens Vej. 13. Den, der vil fortælle sit Levned, kan love sig selv og andre at være sanddru, ikke, som det barnagtigt kræves af ham, at være upartisk. Sterne har med Rette bemærket, at over­ hovedet slet Intet bliver ganske upartisk gengivet; ifald man vilde sige, at Spejlet som Gengiver udgør en Undtagelse, saa drejer det dog vor Skikkelse om og gør højre Haand til venstre. Det er vel nærmest Harmen over de Vrængbilleder af En, der sættes i Omløb, og Væmmelsen ved dem, som i fremrykkede Aar gør En og Anden til Selvbiograf. Paa det Tidspunkt, hvorved her dvæles, var jeg imid­ lertid endnu meget langt fra at spore nogen Drift til at meddele mit Levned, følte tvertimod den kraftigste Uvilje mod Tanken. Det var paa helt anden Maade, at jeg da følte Trangen til at lægge mit Indre for Dagen, nemlig, som jeg alt i mange Aar havde gjort det, gennem Skildringen af en betyde