GeorgBrandesLevned_1908
Rødt og Graat 377 tiltalende og lærerige Kunstby, som jeg saa for første Gang, og derfra over Frankfurt hjem. 12 . I Hjemmet traf et uventet Slag mig, min Broder Ernsts pludselige Død. Skønt hans Blad Børstidende paa det merkantile Om- raade støttede Tietgen og var ledet med stort Maadehold, kun øvede skarp Kritik over Humbug og Svindel, var det, om saa blot paa Grund af det Navn, Redaktøren bar, yderst ilde set af Magthaverne, den i Kraft af provisoriske Presse love som provisoriske Finanslove siddende Regering. Literær Medarbejder var til Stadighed Henrik Pontoppidan, og denne havde en Dag genfortalt en gammeltysk spøgefuld Variant af Legenden om Evas Skabelse: Gud gaar ved Aftentid gen nem Paradisets Have og raaber til Adam, om han saa er tilfreds med den Kvinde, han har givet ham, hvorpaa Adam glad og henrykt kryber ud af et Buskads, hvor han har ligget skjult, og svarer: Herre, jeg er mer end tilfreds, tag blot alle mine Ribben, og gør en Kvinde af hvert! Man skulde ikke tro det; men paa Grund af den For tælling lagde i Begyndelsen af 90’erne i Danmark Regeringen Sag an mod et Blads Redaktør, og krævede ham idømt Fængselsstraf for Gudsbespottelse og Haan mod Religionen. Overretten gav Regeringen Medhold. Men Sagen gik til Højesteret, der til almindelig Overraskelse frifandt. En af de unge Medarbejdere havde dernæst en Dag i en spøgefuld Artikel kaldt Tordenskjold, visselig uden den Hensigt at forsynde sig mod Søheltens af Ingen anfægtede Ry, „den fra utallige Tændstik-Æsker bekendte Helt“. Skulde man tro det? Et Par af Datidens (og Nutidens) patriotiske Grosserere foranledigede i den Anledning en Adressestorm
Made with FlippingBook