GeorgBrandesLevned_1908

376 R ødt og Graat Hradschin. Man gav mig Plads ved Siden af Vrchlicky. Tre Taler holdtes til mig, to tyske og en czechisk. Jeg svarte, og en Enkelthed i min Tale, en Sammenligning af den czechiske Folkeaand, som denne for den Fremmede tidligere var udvisket ved det tyske Dække, med en Kirke, hvis farveprægtige Fresker Vandalisme i gamle Dage har dækket med Kalk, gav Vrchlicky Anledning til den mig til­ egnede Sonet, der findes i hans Samling Bodlåci Parnasu fra 1892. Den næste Dag var jeg indbudt i den czechiske Stu­ denterforening, hvor Formanden holdt en Tale til mig paa Fransk, og Forsamlingen fire Gange udbrød i vældige Nazdår- Raab (Til Lykke!) Jeg selv maatte to Gange tale (paa Fransk og Tysk). Dagen derefter igen besøgte jeg, i Selskab med den udmærkede Kritiker Alfred Klaar, den tyske Studenter­ forening og maatte skrive et Stykke Prosa i dens Album. Senere var jeg indbudt til et Aftensmaaltid i Haven ved Deutsches Haus med en Del tyske Malere, Billedhuggere og Skribenter, mellem hvem jeg mindes Maleren Libietzski fra Wien og Maleren Diet med hans nette unge Frue, en Italienerinde, bekendt for sit Klaverspil. I Selskabet var og- saa den finske Afrikarejsende, Eduard Westermarck, hvem jeg da saa for første Gang. Det var ikke ganske let i Prag, som er en sand Vepse- rede af indbyrdes Nationalhad, at bevæge sig i begge de kæmpende Nationaliteter. Det lettedes mig ved den udsøgte Takt, som begge Parter lagde for Dagen mod mig som Fremmed, idet ingen af dem tvang mig til at vælge. Jeg skal iøvrigt ikke dvæle ved mit Ophold i Bøhmen, da jeg har beskrevet Prag omhyggeligt og vidtløftigt. *) Fra Prag tog jeg til Nürnberg, den tyske Middelalders *) Saml. Skrifter XI, 270.