GeorgBrandesLevned_1908

378 Rødt og G raat mod Bladet, løb om paa Børsen med en Liste, hvorpaa de opfordrede til at tegne Frasigelser af det Organ, „der for- haanede de nationale Minder“. Børstidende fik ved den Lejlighed flere hundrede Frasigelser, hvad i Forhold til Bla­ dets Oplag var af Vægt. Saa fjantet var dengang den politiske Fanatisme. Ernst Brandes blev paa alle Omraader hæmmet af Hadet. Det havde ingenlunde oprindeligt været hans Hen­ sigt at ende som Bladudgiver. Han var en Autoritet i Børs- og Banksager; han havde stort administrativt Talent. Men han kunde aldrig opnaa den ringeste Stilling. Hans Ønske var at være Bankdirektør, og han skuffedes talrige Gange. Da han var udpeget af Handelsbankens Chef Le Maire, som tilbød ham Direktoratet, blev hans Ansættelse forhindret af Ministeren Nellemann, tidligere Bankens Direktør, og af en­ kelte Grosserere, der særligt beærede mig med deres Had. Endog en ringere Ansættelse som Bestyrer for National­ bankens Filial paa Lolland, en Plads, som kunde bestyres af en almindeligt begavet Kontorist, blev ham negtet. Saa nødtes han til at blive Journalist, lærte sig med ikke ringe Møje at skrive klart og godt, opnaaede Anseelse som øko­ nomisk Forfatter. Da han, som alt berørt, ikke kunde komme ud af det med den ene af Politikens Udgivere, stif­ tede han stædigt sit eget Blad og satte sin Formue ind der- paa. Skønt det ikke vandt Jordsmon, vilde han ikke høre op, „for ikke at unde de andre den Triumf“. Han skyldte alligevel ved sin Død intet Menneske en Øre. Hans Forældre bar denne Ulykke med rolig Fatning, men det var som om deres Ansigter forandrede sig, og de var da 76 og 74 Aar gamle. Hørup skrev om Ernst Brandes disse træffende Ord: „Han satte sin Stolthed i at være den rene og skære prak­ tiske Forstand. Mod al Siags genial Forfløjenhed stillede