GeorgBrandesLevned_1908

Rødt og G raat 375 sendte hun mig stadigt Roser. Da jeg tilsidst sagde Farvel, blev hendes Læber hvide, og Faderen sagde mig, hun havde hulket hele Natten. Hun sendte mig efter min Bortrejse i nogle Maaneder Brev paa Brev, overskrevne: Mest elskede Mester! indtil der uden Overgang en Dag indløb et med Over­ skrift: Højtærede Herre! Da jeg skriftligt skemtende spurgte, hvad jeg skyldte mit dybe Fald fra den første Tiltale til den anden, fik jeg ikke noget Svar, men jeg erfor, at den stak­ kels unge Dame pludseligt havde knyttet sig med endnu heftigere Lidenskab til Komponisten Zdenko Fibich og var sysselsat med at skrive Teksten til en Opera af ham. — Nu e r Fibich død; ikke længe efter døde hun og saa hendes Fader. Jeg opsøgte Jaroslav Vrchlicky, med hvem jeg i nogen Tid havde staaet i Forbindelse og hvis Fortællinger Farvede Skaar jeg paa Dansk havde forsynet med en Indledning. Jeg fandt i ham en henrivende Type paa en slavisk Digter af universel Kultur, smidig og dog mandig, blid af Sind og en Formkunstner, hvis Rang ikke lader sig overtræffe. Det czechiske Teater, de czechisk talende Bøhmeres Stolthed, blev mig forevist af Direktøren, og jeg beundrede oprigtigt dets smukke Udstyrelse. I Direktørens Loge saa jeg, med de tilstedeværende Studenters Kikkerter ubarm­ hjertigt rettede paa mig, forskellige nationale Stykker, jeg kendte i Oversættelse, og en Prøve paa Ungareren Emerich Madåch’s Drama Menneskehedens Komedie, der trods en rig Udstyrelse lod mig kold. Mit Komme til Prag var ikke forblevet ubemærket, Aviserne bragte en Del Notitser om mig og Zlata Praha en større Artikel med mit Portræt. De czechiske Forfattere og Kunstnere indbød mig til en Fest (vécer Brandesuv) paa Sofia-Øen i Moldau. Jeg naaede til den ad den lange Jernbro, mens for mine Øjne løftede sig grøntbevokset og med skønne Akazietræer det stolte