GeorgBrandesLevned_1908

372 Rødt og Graai legemlig Straf, og overraskende er Ordet: „Man har forkæ let ham her i Fængslet“. Tamp og Kat har han faaet; i Celle har han siddet med Lænker fra Hænderne til Fødderne — Forkælelse i strengere Forstand kan det neppe kaldes. I ethvert Tilfælde har der efter Jens N ielsens sidste Forbrydelse ingen Forkælelse mere fundet Sted. Det eneste Menneske, som han holdt af, var hans Søster. Paa Brev fra hende ventede han forgæves sin sidste Levedag. Grunden til hendes ham ubegribelige Tavshed var maaske den, at hun ikke havde faaet det Brev, han allerede for et Aar siden havde skrevet til hende. Da det indeholdt „Skældsord mod Gud og Mennesker“ holdt man nemlig ganske simpelt Brevet tilbage. Det ligger endnu, hedder det, „i Overfængsels-Inspektørens Skuffe“. Mon man har underrettet Fangen derom? Mon man har sagt ham, at han maatte skrive Brevet om og i andre Udtryk? Noget overflødig tager sig fremdeles for Lægfolk Ceremoniellet ud, da Fangen allerede stod ved Blokken. Hvad Gavn det skulde gøre, da i ét Træk at læse 3 Domme i Kancellistil højt for ham, først Underrets- Dommen, saa Overrets-Dommen og tilsidst Højesterets-Dommen, mens han stod og ventede paa Øksehugget — det er for dig, det er for mig en Gaade. Kunde man ikke skaanet ham idetmindste for de to af Dommene? At høre tre Domme efter hinanden er allerede under almindelige Om­ stændigheder en let Tortur, men under disse! Det eneste Lyspunkt i Ceremonien har for Fangen uden Tvivl det Øjeblik været, da Hr. Lendrop kærligt lagde sine Hænder paa hans Skuldre. En Mellemting af en Omfavnelse og en Velsignelse, givet af en vieux beau til et mauvais sujet , har altid noget Opbyggeligt ved sig. Saa staar endnu kun det sidste Raffinement tilbage. De 3 O Kroner, som Jens N ielsen havde opsparet og testamenteret til sin Søster for at hun derfor kunde købe nogle Bøger med Billeder i til Minde om ham, er bievne anvendte til Dækning af Udgifterne ved hans egen Halshugning. Hermed er i den bedste af alle mulige Verdener Retfærdigheden sket Fyldest. 11 . Mine Nerver var da paa Sprængpunktet. Jeg udholdt ikke længer Sommeropholdet i Kjøbenhavn. Efter nogen Tvivl om hvorhen jeg vilde have mest Udbytte af at rejse, besluttede jeg at tage mod en Indbydelse, jeg havde mod