GeorgBrandesLevned_1908

Rødt og Graat 367 Carl Busse, der hævede sig til et saadant Overmaal af komisk Entusiasme, at han paastod, af 100 Tyskere vilde de 80 paa Spørgsmaalet, hvem der var det aandrigste Menneske i Europa, svare: G. B. Hans Artikel viste, at der dengang altsaa var en enkelt Tysker, der mente det. At der nu skulde findes én, betvivler jeg. Men han var ikke den eneste tyske For­ fatter, der udtrykte sig sværmerisk; Østerrigeren v. Konigs- brunn-Shaup viste i Ord og Gerning næsten lige saa stærk en Overdrivelse. — Min Ven Arthur Fitger, der for sin Del meget vel saa min Begrænsning, tilegnede mig da sit Drama A f Guds Naade. — Jeg fik en Indbydelse fra Madrid til at deltage i den internationale Fritænkerkongres og i Columbus’s 400aars Fest. Ogsaa fra Danmark kom i de Dage Vidnesbyrd om Anerkendelse. I Juni modtog jeg fra Skagen uden nogen festlig Anled­ ning en Dag følgende versificerede Telegram: Navnene derunder var disse: Anna Ancher, Michael Ancher, Otto Benzon, Emma Benzon, Brøndum, Marie Krøyer, Severin Krøyer, Sophus og Ida Schandorph. Telegrammets sidste Linje maa synes usand; men den var det for saa vidt ikke, som jeg netop da i mig fornam et Fond af uudtømmelig Ungdom, der kunde omsættes til Elektricitet, en Friskhed i Følelsen, der ikke kunde sygne, og en Varme, som den, der findes hos en Planet, der i sit Indre er stedt i uophørlig Gløden. En nu afdød Veninde havde dengang i et Brev bebrejdet mig min Uforsonlighed og kaldt den Haardhed. Jeg ser, at Frie Kunstnere, unge Mænd, higende Sjæle, skønne Kvinder sender en Hilsen og Hyldest til Den, hvis Lige vi aldrig finder, vor unge Fører, vor evige Ven, ligesaa rig paa Haab som paa Minder.