GeorgBrandesLevned_1908

368 Rødt og G raat jeg har svart hende: „Haardhed kalder De det. Haardhed! Det er lidet træffende. Ak nej! Det er selve det dybeste i min Natur, som taler dér, det Ypperste i mig. Derfor bad jeg Dem saa indtrængende, ikke at tro noget Ondt om mig, fordi jeg blot ved Tanken følte Urmennesket bruse op i mig — og jeg vidste, at i saa Fald Alt mellem os var forbi. Jeg har kun ét Ord, som én Energi. Dette er selve Grundkraften i mig, det Samme, som bevirker, at ingen ydre Modstand gør Indtryk paa mig, endsige slaar mig ned. Den indre Halshugning af „Næsten“ fuldbyrdes i visse Til­ fælde i min Sjæl næsten af sig selv, uden at jeg gør noget til det, ligegyldigt hvor meget den smerter mig.“ Alligevel bevægedes jeg let af uformodet Velvilje. En Dag søgte et ungt Pigebarn mig og forestillede sig uden videre som Frk. Ulla M., der underholdtes af en rig Eng­ lænder. Hun vilde blot sige mig, at hun læste alt hvad hun kunde faa fat paa af mig og havde sin Glæde deraf, jeg véd ikke hvorfor; men den Varme, hvormed den lille letfærdige Skabning talte, rørte mig mer end Anerkendelse af nogen Sagkyndig. Og naar jeg nu saaledes indfletter, hvor megen Tak, der i det Aar blev sagt mig, synes det maaske, som følte jeg mig lykkelig derved og havde mit Liv deri. For mig var alt dette et daarligt Erstatningsmiddel for Lykken. Det var som at besidde et usselt Billede af den Elskede istedenfor at eje hende selv. Jeg følte det da, som om vi Mennesker oftest lever paa Surrogater. Et da ti Aar gammelt lille Skuespil af Otto Benzon med denne Titel Surrogater havde længe syntes mig at sige et forløsende Ord. Paa et Skilt i Tyskland havde jeg dengang læst Echter Feigenkaffee. Paa et Skilt i Vingaardsstræde stod Ægte Flødemagarine. Det forekom mig som svælgede jeg i Figen- kaffe og Flødemagarine, mens jeg nøjedes med Beskuelsen af Fotografier, altsammen (som Surrogater) af den utvivlsomste