GeorgBrandesLevned_1908

366 R ødt og G raat Gaderne af Økonomi bælmørke, og Fru Charlotte sagde skelmsk til mig: Jeg hager mig fast til Dem, da jeg endelig har fundet Dem. Skuespillerne bad mig derfor spise Frokost med dem og flere af deres Kamerater næste Dag i Langelinjes Pavillon. Der kom bl. a. den flinke og naturlige Jacques Wiehe til, og det blev et af de muntreste Maaltider, jeg har deltaget i. Der blev fortalt lutter gode og skemtsomme Historier, Sam­ talen var almindelig og Latteren velgørende. Fra da af kunde jeg regne Fru Charlotte Wiehe til mine oprigtige Veninder, hvor sjældent jeg end saa hende. Hun har intet af Skuespillerinders ellers ikke sjældne For- dringsfuldhed, ingen Forfængelighed, for hvilken der skal kæles, er altid elskværdig og altid naturlig, gratiøs i Hold­ ning som i sin Dans paa Scenen. Det har været hendes Venner en Glæde, at hun har kunnet gøre sit snevert om- grænsede, men sikre Talent gældende udenfor Danmark, mig personligt en Fornøjelse, nogle Gange at være hendes Gæst i Paris, efter at hun dér havde gjort velfortjent Lykke. — Paa den Tid boede hun i Kjøbenhavn og boede kun nogle faa Huse fra mig. Naar jeg gik ud, mødte jeg hende næsten daglig paa Gaden. Hendes glade Latter slyngede stundom ligesom en let, lys Trille ind i mit Sinds da ret mørke Lidenskabelighed, nogle Toner af Cicadens Sang. 8 . I April Maaned bragte Nouvelle Revue en i de mest begejstrede Udtryk affattet Artikel om mig, hvori der endog stod: „Le Danemark a produit dix ou douze hommes de talent pendant ces vingt dernières années, tandis qu’un seul homme de génie lui est né.“ I Juli havde Bladet Danmark en Feuilleton af den senere bekendte unge tyske Digter