GeorgBrandesLevned_1908

364 - Rødt og G raat der paa Forhaand raader over tolv Stemmer i Folketinget, indtræder i det ny Frihedsministerium Alberti, Hørups Bane, hvem det ikke har skadet for en Øre, at han umiddelbart efter at have nedlagt en Mand paa Grund af hans Menin­ gers Farlighed, frejdigt erklærede, at han nu selv adopterede disse Meninger, som han havde villet fælde. Skulde saa ikke Frihed og alle Fremskridt trives under ham? Fore­ løbig belaver han sig paa at tiltræde Regeringen ved at hylde Kongemagten, kæmpe for Sædeligheden og tale for Rust­ ninger. Held følge ham, som det allerede har fulgt ham!“ Et andet Eksempel paa Forsonligheden i danske Sind var det, at Hørup Aaret efter som Minister blev Albertis Kollega. 7. Coquelin, hvem jeg saa tidt i mine unge Dage havde beundret paa Théâtre français, var for anden Gang kommen til Kjøbenhavn, ulykkeligvis med samme Repertoire som det, hvormed han første Gang havde gjort megen Lykke. Da jeg en Aften i Maj vilde hente min Billet til Coquelin- Forestillingen, spurgte Direktør Abrahams mig, om jeg ikke vilde gaa ind til den franske Skuespiller, der ønskede at se mig. jeg traf ham meget nedslaaet. Han havde den første Aften i Kjøbenhavn tabt 3000 francs og tabte denne Aften endnu mere. Han sad i sin Mascarille-Dragt og harmede sig: „Det er ikke saa meget Pengetabet, jeg tager mig nær, som Ydmygelsen, at man lader mig spille for tomme Bænke.“ Jeg gjorde ham opmærksom paa, at hans Ligegyldighed for det danske Publikum alene bar Skylden; han havde end ikke agtet paa, at han optraadte nøjagtigt i de samme Roller som forrige Gang. Da den smukke svenske Skuespillerinde Fru Hartmann, som dengang tilhørte hans Trup, hørte min Stemme gennem Bræddevæggen, kom hun ud af sit Værelse