GeorgBrandesLevned_1908

Rødt og Graat 363 paa et Befrielsens Pust for at udfolde sig i den frodigste Servilisme.“ Han følte nu, hvad han nogle Aar senere udviklede i en Artikel under Overskriften Fremskridt , at der paa Op­ gangstiden i Danmark i 1848, da man altfor meget indskræn­ kede sig til at fylde Grundloven med Løfteparagrafer, det vil sige med Vindæg, var fulgt en Nedgangstid, hvori Reak­ tionen var ovenpaa og havde faaet Mod til ganske ublu og aabenhjertig at stræbe fra det Bedre til det Ringere. Foreløbig var Alberti Sejerherren. Han var da mest kendt for den Brutalitet, hvormed han havde forfulgt det lille Blad København med Retssager i Hobetal, naar dets Redaktør, Ove Rode, skrev imod ham, og for den Redebon­ hed, hvormed Retterne idømte hans Modstandere Bøder. Kongens Foged, der indkrævede Bøderne, havde en Dag gjort sig betalt ved at bortføre Hr. Rodes smukke Skrivebord efter først med Vold at have aabnet Skufferne og spredt deres Indhold, Papirer og Genstande, over Gulvet. Det er et Eksempel paa Forsonligheden i danske Sind, at da jeg i Oktober 1900 ønskede en politisk Artikel, jeg havde skrevet for Studentersamfundets Korrespondance-Udvalg, optaget i Politiken, var det især Hr. Ove Rode, der foranledigede, at jeg fik den tilbage, fordi han fandt det uloyalt at angribe Alberti, eftersom han i den senere Tid havde stillet sig saa forson­ ligt til Hørups Blad og kun ladet dets literære Medarbejdere, ikke dets politiske, overskælde. Stedet lød: „Hvor længe kan det vare, før Tidens Fylde er inde og vi faar det saa længe attraaede Venstreministerium? „Neppe havde jeg sagt dette uskyldige og usalige Ord, før min Vens Ansigt fortrak sig til en rent ud afskyelig Grimace: Ja lad os klamre os til Haabet om den Dag, da en rød Lakaj ringer paa hos Alberti. Som ledende Kraft,