GeorgBrandesLevned_1908

362 R ødt og G raat politisk har arbejdet nu i mere end en Snes Aar. Jeg kom tilbage paa Valgdagen og oplevede om Aftenen Ødelæggel­ sens Vederstyggelighed. Halvdelen af det saakaldte Venstre var løbet over til Højre og stemte med Højre; Venstre mistede i Provinserne otte Krese, og i Køge faldt Venstres ypperste Mand, dets lyseste Hoved, fasteste Karakter og største Talent for den skrækkelige Vombat, Alberti. Det Indtryk, som dette Fald gjorde paa mig, var umaade- ligt. Samme Aften gik jeg op i Studentersamfundet og holdt en Tale til Hørups Ære og til Skam for de Vælgere, der havde svigtet ham for en Personlighed, om hvem Alle vidste, at han var politisk uærlig, om hvem Alle formodede, at hans Pengesager var i mistænkelig Uorden, men som hyldedes og støttedes af Højre og som havde vundet Bønderne for sig ved rundhaandet at traktere dem med Punsch og for­ øvrigt ogsaa paa anden Vis smøre dem om Munden. I seksten Aar havde Hørup paa en straalende Maade været sjællandske Bønders Repræsentant og Bondestandens ypperste Talsmand, dens eneste aandfulde Talsmand. Nu lønnede den ham saadan. Videre i Udvikling var ikke det Demokrati, som Frisindet Dag ud, Dag ind krævede og for­ herligede i Danmark. Virkningen af dette Valg paa Sindene malte Hørup med sanddru Farver da han skrev: „Med Valgsejrens friske Laur­ bær i Hattene var man paa det Bedste oplagt til i Forening at fejre den sjældne Familiefest i Kongehuset, der i Guld­ bryllupsdagene kronede den sejrende Sammensmeltning med en ny, i hvilken det kongelige Hus og Folkets Flertal lige­ som omslyngedes af et og samme Familiebaand. Det var som en Genopvaagnen af de skønneste Minder fra Suveræni­ tetens Dage, der slumrende siden 1849 dog ingenlunde var uddøde i et kongeligsindet Folks Bryst, men kun ventede