GeorgBrandesLevned_1908

Rødt og G raat 361 Fruen i ethvert Tilfælde ikke vilde høre paa Historien, blev Forholdet ordnet saaledes, at hun forlod Spisestuen, mens den fortaltes. Jeg mindes iøvrigt aldrig at have set Ibsen saa oprømt som da; han syntes formelig livsglad; han straa- lede af Energi. Hans Drama Bygmester Solness var da under Opsejling. Hos Eilif Peterssen saa jeg i de Dage hans kønne, store, dekorative Maleri Det norske Selskab, for hvilket han af Kristianias Rigmænd, der havde bestilt det hos ham, kun fik 1500 Kroner. Hos Kristiania-Bohémens unge Vært, den tidligere nævnte Michelsen, deltog jeg i et lille Gilde, hvor jeg havde en nydelig Dame tilbords, hvis Hænder jeg aldrig kan glemme; de var vel formede, men saa smaa, at de mere lignede Abe- end Menneske-Hænder. Efter Opfordring holdt jeg den sidste Aften umiddelbart før min Afrejse et Foredrag i den Privat-liberale Klub. Neppe var det endt og jeg havde sat mig ned for at benytte den halve Time, der var mig levnet, til at faa en Smule Aftensmad, før Opvarteren meldte, at to unge Skuespillerinder vilde tale med mig. Jeg havde jo knap Tid, men gik ud og traf to unge Damer, flammende af Vrede: Om det var sandt, at jeg ved Bortgangen fra Teatret forleden havde sagt, at Fru Dybvad alene spillede godt i Peer Gynt? Ifald det var sandt, hvor jeg da kunde sige sligt? de havde begge faaet endnu mere Applaus end hun osv. — Imens min Fisk blev kold, stræbte jeg at godtgøre min Uskyld, og kørtenogle Minutter der­ efter i Firspring til Toget. 6 . Jeg havde i Kristiania sagt til mine Bekendte: jeg vender tilbage til Kjøbenhavn for at afgive min Stemme ved Folke­ tingsvalget og opleve Sammenstyrtningen af Alt, hvorpaa jeg